Fanø i september

Som sædvanligt var vi sammen med Annett på Fanø i september, men en del var anderledes i år.

Blandt andet var vi af sted i længere tid, og vi boede i et andet hus, i år i Rindby Strand. Det var et ret lille, men godt indrettet hus, der lå lige ved en lille sø, som vi nok delte med nogle andre sommerhusbeboere.

Solen er ved at brænde den sidste morgendis over søen væk

Det gav nogle gode oplevelser. Der var selvfølgelig kaniner ved huset, og flere gange spadserede rådyr rundt om huset og ned til søen. En dag var der er mor med to store kid, en anden dag en ung buk.

Det er altså noget ganske særligt at kunne sidde i sin egen stue og kigge lige ud på dyrene. Og fotografere dem gennem ruden :)

Der var også ænder i søen, op til ni ad gangen. Vi fodrede dem lidt - ikke for meget, for der er jo ikke megen næring i gammelt brød, men de vænnede sig alligevel hurtigt til det og kom, når vi nærmede os søen. Måske har de forrige lejere af huset også fodret dem.

I et nabohus kunne vi se, at der var en næsten tam fasan, der kom hver eneste dag og fik noget korn, tror jeg. 

Men det allerbedste, der slog både ænder, fasaner og rådyr, var, at vi en dag så en isfugl. 

Det var endda mig, der opdagede den, hvilket jeg er meget stolt af. Jeg havde aldrig troet, at jeg ville komme til at se en isfugl, fordi de er så hurtige, men da den var der, var jeg ikke i tvivl. Den skinner helt vildt turkis, fremhævet flot af det orange-rustrøde. Den fløj først lidt rundt, så satte den sig i buskadset på den anden side af søen, og jeg så den også fange noget i søen. Vi kiggede, indtil den ikke var der mere.

Men senere samme dag så vi den igen, det vil sige, da så vi faktisk to, så der har nok været et par ved søen. De var der så længe, at Annett kunne tage nogle billeder af dem med sin store zoom. Jeg forsøgte ikke engang, for mit hukommelseskort sad netop på det tidspunkt i computeren, hvor jeg var ved at kigge igennem de billeder, jeg havde taget. Det er altså Annett, der er fotografen bag fotoet af den ene af "vores" isfugle.  

Krager var der mange af omkring huset, både gråkrager, som vi kender dem her omkring, og sortkrager. Der sad altid en eller flere på naboens antenne, hvor de så meget maleriske ud.

En aften, vi kom hjem efter at have været til solnedgang på stranden, sad der en hel flok med nymånen som nabo:

Der var også andet på Fanø, der var anderledes, end det plejer at være, men det vender jeg tilbage til.