Dorthe skulle have garn og fik købt en hel masse. Vi andre skulle ikke have noget, men Annett fandt en opskrift, hun ville have. Det gjorde jeg også - på pulsvarmere såmænd, og så købte jeg lige 50 g lækkert garn med også. Så jeg kan altså ikke prale af, at jeg holdt mig fuldstændigt på måtten.
Det er helt utroligt, hvad bare 2% kashmir kan gøre |
Festivalen var ikke så stor, og der var mange mennesker. Det tog ikke ret lang tid for os at komme igennem trods trængslen. Vi havde godt nok taget frokostforsyninger med hjemmefra, men vi kunne simpelthen ikke finde andre steder at indtage den end i bilen, og det havde vi ikke lyst til, så vi tog til Ribe i stedet.
Normalt er der masser af spisesteder i Ribe, men mange andre fra Vadehavscentret havde fået samme ide, så det tog os faktisk lidt tid at finde et frokoststed. Heldigvis fik vi det sidste firemandsbord i Vægterkælderen, men da vi var også blevet godt sultne.
Der var rart i Vægterkælderen, og vi hyggede os, så klokken blev næsten 16, inden vi bekvemmede os til at forlade stedet. Vejret var ikke noget at prale af, men vi gik alligevel lidt rundt - blev kolde og fik lyst til varm kakao.
Vi valgte det første det bedste sted - en grillbar, og der var såmænd også hyggeligt. Fyldt med americana som den gamle jukebox på billedet. Og kakaoen var varm og sød.
Da vi nærmede os aftensmadstid, blev fritureosen for meget for os. Vi måtte ud i kulden og den heldigvis ikke alt for kraftige regn og finde parkeringspladsen, hvor vi havde efterladt bilen. Ribes gader er maleriske selv i mørke og regn.
Selv om vi ikke oplevede så meget vadehav og egentlig heller ikke så meget strik, var det en fin tur!
2 kommentarer:
Det er da også bedst, når man kombinerer flere ting; her fx en god frokost og andre gode oplevelser.
Jeg vidste ikke, at 2 % kashmere er nok til at gøre stor forskel, men jeg har noteret mig dit garn :-)
Det gjorde jeg heller ikke, men jeg mærkede på garnet både med og uden kashmir, og forskellen var ikke til at overse.
Send en kommentar