I 2016 var den største oplevelse i forbindelse med strikning ubetinget Wollfesten i Hamborg. Det var et garnparadis uden sammenligning, og det var bare så herligt at være der sammen med Dorthe og Annett. Jeg tror, det var vanedannende.
I årets løb strikkede jeg cirka 15000 m. "Cirka" fordi der er lidt uenighed mellem mine egne optegnelser og Ravelry.
Under alle omstændigheder har jeg anskaffet mere garn (lige godt 16000 m), end jeg har brugt, så lageret er unægtelig - igen! - vokset. I kroner har jeg købt for 3046,- kr. Godt 3200 m blev købt i Hamborg, men pokker skulle da tage til slaraffenland og så lade kontokortet blive på hotelværelset.
Til gengæld har jeg solgt færdige arbejder for 3280,- kr. Det betyder ikke, at jeg ikke har brugt penge på min hobby, for udgifter til tilbehør (knapper og maskemarkører etc.), opskrifter, bøger, kurser og messer løber op i næsten 1500,- kr. Udgifter til fragt til Hamborg og andre messer er ikke opgjort.
Faktisk har jeg ikke strikket nogen større ting overhovedet, hverken til mig selv eller andre. Jeg har lavet masser af babytøj, masser af pulsvarmere og som noget nyt masser af klude.
Nogle af kludene har jeg lavet opskrifter på. Jeg er bedst tilfreds med den sidste, jeg lavede. Hideaway Lucky, som jeg har kaldt den, er dejlig vaflet og selvfølgelig ens på begge sider. Opskriften er her.
De grå på billedet er lavet af tysk garn, dog indkøbt i Danmark. Det hedder G-B Wolle Cotton 8, og det er noget af det bedste bomuld til klude, jeg endnu har prøvet.
Jeg er stort set færdig med opskriften på en baby slå-om vest, men der har ikke været så stor interesse for de opstrikkede eksemplarer, så jeg gider ikke rigtig lave den sidste korrektur-strikning. Den er lidt i mølposen.
Selvfølgelig kunne jeg også udgive den uden den sidste kontrol. Hvis der er nogen, der går i gang med den, får jeg jo nok at vide, hvis der er fejl - hvilket der garanteret er.
Jeg er yderst tilfreds med en lille babycardigan, jeg strikkede af rester fra min egen køkkenbordstrøje sidst på året.
Opskriften er gratis og ligger på Ravelry. Især halsen er formet rigtig fint.
Desuden klæder glatstrikning Country Casual garnet. Sådan er det vist i reglen med flamégarner og lignende, men det tænkte jeg ikke på, da jeg strikkede køkkenbordstrøjen, som er helt i retriller.
Den er også strikket efter en Ravelry opskrift, denne gang dog en betalingsopskrift.
Endelig er noget af det, jeg er mest tilfreds med, Yrsas halsedisse "Montanagade" og de tilhørende pulsvarmere.
Montanagade (som altså også er den gade i Århus, hvor Yrsa er vokset op) er en af de gode, gratis opskrifter fra Filcolana. Se den her. Pulsvarmerne improviserede jeg.
Og så er der heldigvis også en hel masse andet, som jeg har været glad for at strikke...
Planerne fra sidste år kan jeg nærmest gentage.
Patenttrøjen har jeg ganske vist været næsten færdig med, men faconen var umulig, så den blev trevlet op og venter nu på ny inspiration.
Formindskelse af garnlageret. Ja, selvfølgelig. Forrige år havde jeg sat mig for at bruge 4 gange så meget, som jeg købte. Det var fuldstændig urealistisk. I 2016 var målet at bruge dobbelt så meget - heller ikke realistisk. I 2017 vil jeg prøve bare at bruge mere, end jeg køber.
Opskrift på en babykjole. Ja, måske.
Og endelig færdiggørelse af vægtæppe, selv om det ikke har noget med strik at gøre. Jeg er faktisk blevet færdig med frynserne, men der er også lige nogle kanter, der skal færdiggøres.
Jeg tror ikke, jeg behøver nye planer.
2 kommentarer:
Køkkenbordstrøjen???
Den uldfest i Hamborg har Ditte og jeg lovet hinanden, at vi kører ned og frekventerer i år - det glæder vi os allerede meget til.
Montanagade er jeg også meget glad for at gå med, især fordi jeg strikkede den i suuuuperblødt garn, men jeg har ikke lavet pulsvarmerne ... som jeg så heller ikke ville gå med, men man har jo lov til at forlænge til vanter.
Lidt sjovt, synes jeg, at du opgør dit køb og dit forbrug i meter. Jeg tør slet ikke bringe økonomien med ind i min opgørelse ... så bliver jeg bare helt dårlig ... men jeg opnåede at bruge mere end jeg købte for sidste års vedkommende :-)
Jeg mener, at Wollfesten kun afholdes hvert andet år, så forventningerne skal nok forlænges.
Da jeg strikkede den såkaldte køkkenbordstrøje, brugte jeg op til 10 (eller var det 12) nøgler ad gangen. Derfor opmarcherede jeg dem på køkkenbordet, så jeg kunne holde styr på nøglerne og få snoet o.s.v., hver gang jeg arbejdede på trøjen. For resten hedder den slet ikke køkkenbordstrøjen, men spisebordstrøjen. Jeg sad trods alt ned, når jeg strikkede på den.
Send en kommentar