Nogle ville hellere end gerne snakke som de to stribede Nordby-katte.
Katten på det første foto var rigtig god til at lave 8-taller om benene, og den på det næste kunne vist simpelthen ikke få kæl nok.
Den så vi flere gange, og hver gang måtte vi sætte et godt stykke tid af til den.
Andre var mere tilbage- holdende.
Den hvide kat lå helt afslappet i buskadset i sin have i Sønderho.
Lidt langt væk fra mig, men den var jo hvid, så jeg måtte alligevel have et billede.
Solskinskatten så vi også i Sønderho.
Den havde anbragt sig i en lun plet i noget græs ude ved diget. Den ønskede heller ikke at snakke med os, og da jeg kom lidt for tæt på, gik den op til nogle biler, som den tydeligvis var ejer af.
Den fine skildpaddefarvede langhårskat boede i Nordby. Den iagttog strikkefestivalens leben fra sit høje stade og på behørig afstand.
Endnu en skildpaddefarvet kat i Nordby.
Den sagde en hel masse, men ville ikke i nærkontakt.
Vi så også en helt hvid kat i Nordby. Meget dekorativt anbragt hvidt i hvidt.
I indlægget om Fanøs hunde drejede det sig mest om porcelænshundene, men der var også et billede af en enkelt levende hund. Med hensyn til kattene bliver det omvendt: Mange levende katte og et enkelt billede af en afbildning af katte. På knurhårene, som man kan se i et større format kan man se, at begge er katte, selv om den enes ører ikke så voldsomt kattede ud.
P.S. På Rømø så vi kun et par gange nogle katte langt ude på marken. Dem fik jeg ingen fotos af. Mange af de tyske turister havde hunde med, så dem så vi en del af, men de blev heller ikke foreviget af mig.
2 kommentarer:
Fine katte, dem kan jeg heller aldrig få for mange af.
Holder mig dog i skindet, 3 ER nok! Jeg tør især slet ikke nærme mig killinger, de er bare ALT for søde.
Tak for billedgalleriet.
Åh ja hvor er katte nogle vidunderlige skabninger. Savner at have dem til at rende om benene på mig. Kaica er faktisk også ret interesseret.
Send en kommentar