Ujiji Chimay, der "kun" bliver kaldt Chimay, rundede lørdag. Vi fik en dejlig mail med tak for det kort, vi havde sendt - og billeder!Chimay sidder med flag og kort, og det er nok Marianne, der har fotograferet, tror jeg.
Det er så dejligt at høre, at de små kræ, man har været ansvarlig for at sætte i verden, har det godt og bliver værdsat.
Han var ikke helt tilfreds med sin gave, og i sandhedens interesse må vi indrømme, at vi mere havde tænkt på ejeren end på fødselaren, da vi indkøbte naturalier, for Zuri mangler jo ikke noget, så vi havde kun taget en enkelt tøjmus med til ham. Men gavepapir og især bånd kan også være interessant.
Vi var ikke sammen med Zuri og medkat Addis hele dagen. Yrsa havde foreslået, at vi skulle se Vilhelm Kyhn udstillingen på Randers Kunstmuseum, og det var en rigtig god ide.
Guldalderen er ikke en periode, jeg har beskæftiget mig så meget med. Jeg er ikke så vild med alle de der malerier fra Italien etc. Men Kyhns billeder er primært fra Danmark, og så er det åbenbart noget helt andet for mig. Jeg synes, det var meget interessant at se, hvordan han havde fanget lyset på forskellige årstider og forskellige tider af døgnet, og det var spændende at følge ham rundt i landet.
På museet havde man leget lidt med digital formidling. Ikke alt var lykkedes, men det, der virkede, var sjovt. Det må der gerne være mere af.
Udstillingen varer til begyndelsen af januar og anbefales meget.
Det blev nu ikke så godt som det af Chimay, men pyt...det kommer på bloggen alligevel.
Det var en rigtig god fødselsdag, og så fik vi oven i købet kage med hjem, for der var for meget til overs til Yrsa alene, og hendes katte er heldigvis ikke kagespisere. Men kan ostekage egentlig ikke fryses?
2 kommentarer:
Hvor er de katte dog smukke!
Tak! Og ja, de er smukke, og de bevarer deres kønne ydre langt op i årene. Min næsten 15-årige sidder og hjælper med at skrive, og det er ren nydelse at have hende siddende foran mig.
Send en kommentar