Maddag

I går var jeg stort set hele dagen til den store FOOD FESTIVAL (forslag til dansk navn: Mad Messe eller Fødevare Festival. Bogstavrimet bevares i begge :-) på Tangkrogen i Århus.

Jeg var endda i madskole. Den, jeg havde valgt, hed Perler fra Skærtoft Mølle. Der var nu ikke så meget at hente for dem, der, som jeg, bruger masser af perlespelt, - rug og -byg, men lidt inspiration fik jeg. Og så kommer der en bog senere på måneden, hvor der garanteret er mere.

Det var en rigtig stor festival med masser af både deltagere og besøgende. Vi syntes, at noget af det sjoveste var Arlas stande. Normalt er jeg ikke Arla-fan, fordi jeg synes, de kannibaliserer markedet. Men jeg må indrømme, at deres udviklingsafdeling er spændende, og deres gourmetoste, som de kalder Unikaoste, var afgjort de bedste, vi smagte.

Heldigvis kunne vi også se på dyr. Der var naturligvis en del hunde blandt tilskuerne. "Smil til fotografen" sagde drengen til sin hvalp i klapvognen.

Køerne - eller måske rettere tyrekalve og kvier - havde hele tiden mange beundrere.

Jeg tror dog, de blev overgået af de helt bedårende små grise af racen Duroc, som skulle smage fantastisk godt. Der var ikke smagsprøver på dem, og hvem ville vel også kunne nænne at spise grise som dem, man lige havde siddet og klappet. Jeg kan godt forestille mig, at der er nogle børn, der vil nægte at spise svinekød den nærmeste fremtid.

Sidst på dagen var grisene totalt udkoksede efter al klapperiet, men de kunne stadig klappes og kæles for.

God gang i råkostjernene

I Planteriget var der aktiviteter for store og små. Jeg lavede noget urtesalt, som nu ligger til tørring i vinduet. Jeg håber, det tørrer ordentligt, også uden den i dag fraværende sol.

På et tidspunkt var festivalen ved at drukne i sin egen succes. Ved nogle stande var køerne alenlange, og det var de også i restaurationsområdet.

Vi stod i laaaang tid i en kø ved restaurant Olinico. Da der var et par stykker foran os i køen (og nok 80 efter os), blev det meddelt, at der var udsolgt. Surt! Det kunne de altså godt have sagt noget før, og kokken så endda ud til at synes, det var morsomt. Der var flere end os i køen, der helt sikkert aldrig vil sætte deres ben på Olinico i Mejlgade.

Nogen trøst fik vi, da der ved samme bord som os sad en, der havde nået at få noget Olinico-mad. Hun brød sig tydeligvis ikke om det og levnede alt sit kød, som i sandhed heller ikke så særlig delikat ud. Så måske var vi heldige. For resten var der også lakrids i retten, og jeg bryder mig ærlig talt ikke om lakrids. Så var det sjovere at se på børnenes fantasifulde frembringelser.

Jeg kan godt lide den, der har slået stængerne ud
- efter en lang dag på festival?

Dobbelt Victoria

Med hjem havde vi perler og en grødblanding fra Skærtoft Mølle og et par af de fantastiske Unika-oste. Dorthe købte også Victoria blommer, og jeg "kom til" at købe chokolader hos Woodshade Organics. Deres kaffechokolader er simpelthen de bedste, jeg kender.