Fausts fordømmelse

I går var det igen operabiodag, og denne gang var det Berlioz' Fausts fordømmelse, vi skulle se.

Dejlig musik og gode sangere og måske allermest et fantastisk kor, men denne gang gik overførslen til det hvide lærred noget ud over billedsiden. Der var tydeligvis eksperimenteret rigtig meget med video og anden teknologi, og det kom ikke til sin ret, tror jeg. Jeg savnede i hvert fald muligheden for selv at bestemme, hvor jeg ville se hen.

Selve historien om Faust kender jeg selvfølgelig, dog uden at have læst Goethe endsige set scenopførelser eller andre operaer. I denne fortolkning synes jeg, Faust er et skvat, der burde have et los i bagdelen. Han lægger bare ansvaret fra sig og skyder skylden på Mefistofeles. Fæ!

Bagefter skulle vi lige have lidt at spise og derefter købe julegaver, og vi fik da også købt nogle stykker, men forretningerne lukkede jo TIDLIGT - jeg savner altså somme tider (ret tit, faktisk) at bo i en STORby - så vi må på den igen.