Her på mine gamle dage er jeg blevet gladere og gladere for te. Igen. For i mine unge dage, inden jeg for alvor begyndte at drikke kaffe, drak jeg spandevis af te.
Det vil være en overdrivelse at sige, at jeg igen drikker i spandevis, men især om aftenen er jeg glad for te. Om morgenen er det stadig lidt for vandet for mig.
Vi har altid mindst tre slags te i huset: Yndlingsteen Assam, en grøn te og rooibos. Efter jeg har hørt en teimportør fortælle om, hvordan der bliver sprøjtet uhæmmet med diverse giftstoffer i teplantagerne, køber jeg næsten altid økologisk.
For ikke så længe siden købte jeg et udvalg på nettet:
Sammen med teerne købte vi også et nyt tefilter. Vi har ellers brugt engangs-tefiltre, men det her er større og altså ikke engangs. Jeg er sikker på, at teentusiaster udmærket er klar over det, men jeg vidste ikke, at teen smager meget bedre, når der er plads nok til, at den kan folde sig ordentligt ud under brygningen.
Vi havde en Assam gunpowder i lageret, som vi ikke syntes rigtig smagte af noget, men det skal jeg lige love for, den kom til, da vi lavede den i det nye tefilter.
Heldigvis kan man stadig lære nyt, selv om man er oppe i årene.
Man kan heldigvis lære nyt hver dag.
SvarSletMan må heller ikke tage teposen op og ned hele tiden i den tro, at det forkorter trækketiden; det frigiver hovedsageligt garvesyre og ikke ret meget smag.
Den viden har jeg forbavset en del kolleger med i tidens løb - de var temmelig overraskede over, hvor meget bedre teen smagte, hvis den bare fik lov at trække i fred - men jeg er sikker på, at det vidste du godt.
Pudsigt: Jeg drikker dagens te om morgenen, for da er kaffe for kraftigt for mig :-)
Nej, jeg vidste ikke det med, at man ikke må tage posen op og ned, men nu er jeg igen lidt mindre uvidende udi tebrygningens kunst.
SvarSletDer er vist delte meninger om morgente eller ej. Jeg kender folk, der sværger til morgente, og andre, der absolut vil have kaffe. Det sidste på grund af koffeinskuddet, men det er ikke derfor, jeg foretrækker kaffe om morgenen, for jeg drikker koffeinfri herhjemme. Teen bliver bare så stor i min mund.