I den tomme by

Byen er unægtelig mindre befolket end normalt. Jeg var der i går omkring middagstid, og da så strøget sådan ud:

Det undrer mig lidt, at der var så tomt, for der er trods alt en del butikker, der har åbent, og det var torsdag, som efterhånden næsten tæller med til weekenden for en del mennesker. 

Måske er det, fordi Århus er en by med mange studerende - faktisk er en syvendedel af indbyggerne studerende, efter hvad jeg ved. Og de studerende har i hvert fald lang weekend og plejer at fylde godt op i gadebilledet, men i dag var det overhovedet ikke svært at holde afstand.

Hvorfor var jeg egentlig selv i den halvlukkede by en regnfuld formiddag? I hvert fald ikke for at få en kop god cafékaffe, selv om jeg længes efter det.

Ganske vist sælger mange caféer take-away kaffe, men dels gider jeg ikke drikke min kaffe på åben gade, når vejret ikke er bedre, og dels får jeg som regel altid brug for et toilet ret kort tid efter, jeg har indtaget kaffe. Og det er et problem i Århus i denne tid. Der er en udpræget mangel på åbne offentlige faciliteter. Selv i Bruuns Galleri har man med henvisning til corona-situationen lukket toiletterne af, på trods af, at der er masser af åbne forretninger i Bruuns. Så ingen kaffe til mig uden for hjemmets fire vægge.

Nej, forklaringen er selvfølgelig noget med garn. Jeg blev fristet af et godt tilbud på ren cashmere hos Charlotte Tøndering, så det var det, jeg var i byen for at hente.

Faktisk har jeg aldrig strikket med ren cashmere, kun med cashmere-blandinger, og jeg har også kun et enkelt 100% cashmere garn i lageret. Indtil nu altså, nu er der lidt mere, som jeg agter at forvandle til luksuspulsvarmere. Her er mit cashmere:

Det var jo så endnu en forøgelse af garnlageret, selv om jeg endnu ikke er kommet på den rigtige side efter januars udskejelser, men jeg er gået i gang med ærmerne på den famøse "Terapeutens Cardigan". Det må hjælpe godt på garnlagerets størrelse, når den inden forhåbentlig alt for længe er blevet færdigstrikket.