CURLERNE?
Jeg kan. I mine yngre dage forsøgte jeg mig en kort overgang med curlere i håret. Det var nok inden Carmen-curlernes tid, for sådan nogle har jeg aldrig forsøgt mig med.
Men de der curlere, hvor der stak stive hår ud, som stak en i hovedbunden, dem har jeg afprøvet. Man skulle sove med dem om natten, hvilket var ret ubehageligt.
Jeg blev aldrig gode venner med curlerne, og resultatet, når jeg havde forsøgt mig med dem, var heller ikke værd at snakke om.
Ærlig talt så troede jeg ikke, man kunne købe curlere mere, men i Flensborg har de dem i hvert fald. I mange forskellige størrelser, og man kunne også købe den stikkende model.
I det hele taget kan man få mangt og meget i Tyskland, som man ikke kan få i Danmark. Da vi var der påskelørdag, undersøgte vi udvalget af koffeinfri kaffe i Citti Markt.
Af en eller anden grund kan man ikke mere købe Café Noirs koffeinfri, som jeg har drukket i spandevis af, og som formodentlig har sparet mig for mangen omgang irriteret mavesæk. Jeg har prøvet den koffeinlette, men den smager ikke så godt og er i sagens natur ikke helt koffeinfri. Så har jeg fundet et par andre mærker af koffeinfri - ingen af dem smagte ret godt.
Vi indkøbte tre forskellige mærker i Citti Markt (i Citty-Park) og er i gang med den første, som smager glimrende. Kan det virkelig passe, at man skal til at købe sin kaffe i udlandet? Godt nok har vi ikke noget mod en tur til Flensborg, man alligevel.
P.S. Kan I huske #1 var om Ole Lukøje natkjolen.
Jeg husker udmærket curlerne, men det var kun min mor, som brugte dem, for hun havde et ret stridt hår, mens mit var naturkrøllet og behøvede heldigvis ikke disse torturinstrumenter for at krølle. Mor købte Carmen Curlers og var, så vidt jeg husker, ret glad for dem.
SvarSletJeg har naturfald/krøl, så mit hår vil selv bestemme. Måske derfor, jeg ikke havde nogen videre succes med curlerne.
SvarSletJo jo, jeg husker også curlere. Brugte dem ikke på eget hoved, men har rullet mange i andres hår, da jeg arbejdede som frisør. Og de skulle tit rengøres for løse hår, før de kunne vaskes. Alt det *stuff* vi puttede i damernes hår, for at få frisuren til at holde, klistrede voldsomt til de curler.Nogle mennesker bruger stadig curler ig jeg er sikker på, at de er glade for, at d stadig kan købes. Tænker her på de modige mennesker, som bla går i retro-tøj
SvarSlet