25000 hits

Dette billede er mit mest sete på Flickr. I går passerede det 25000 hits.

Det, der har næstflest, har godt 22000, og så er der et meget langt spring, for nr. 3 har kun lige passeret 8000.

Det er for resten vores egen Sarantoya på billedet.

GODT NYTÅR

Årets bedste...film

I år har jeg i biografen set lige knap 2 film om måneden i gennemsnit. Hvis ikke biografen Øst for Paradis eksisterede, så var jeg nok oppe på højst ½.

Mine tre favoritter i år er

1. Westen
som jeg skrev om den i dette indlæg.

Den gjorde et meget stort indtryk, og for mig er det helt uforståeligt, at den ikke er importeret som almindelig biograffilm, men at man kun fik lejlighed til at se den, fordi den var en del af de tyske filmdage.

2. A Late Quartet

En "voksen" film om valg og prioriteringer i livet og om konsekvenserne af valgene. Rigtig godt spillet bl.a. af Philip Seymour Hoffman, der døde i årets løb.

Men hvor er plakaten dog grim - og kunne man ikke have fundet en dansk titel?

3. Min søns familie

I år igen har jeg en japansk film blandt mine favoritter.

Denne er både varm og humoristisk og meget tankevækkende.

Årets sjoveste var uden tvivl Kraftidioten.

Den er grov og grotesk og fyldt med en tør humor.
Jeg blev ikke overrasket, da jeg fandt ud af, at Kim Fupz Aakeson er manuskripsforfatteren.

Særdeles underholdende!





Årets bundskrabere:
Inside Llewyn Davis og Kapgang. Enormt kedelige og uvedkommende film efter min mening.
Jeg ser ikke mange danske film, og da jeg så Kapgang, vidste jeg hvorfor. Jeg fortryder det nemlig næsten hver gang. Der laves sikkert danske film, som jeg ville gide se, men det er umuligt at vide hvilke. Anmeldelserne giver ikke megen hjælp.

Årets bedste...spisested

Igen i år er det måske lidt pjat at udnævne et årets bedste spisested - så mange gange har vi altså heller ikke spist ude. Jeg gør det alligevel.

Æggekagen her er fra Mylius-Erichsen Bryghusets café og restaurant i Ringkøbing.

Jeg elsker æggekage, men kan ikke selv lave den ordentligt, og det synes jeg heller ikke, der er ret mange spisesteder, der kan.

Bryghusets café kan! Den, vi fik, var intet mindre end fremragende; sådan skal en perfekt æggekage laves.

Når vi kommer på de kanter igen, ved jeg godt, hvor frokosten skal indtages.

Æggekagebilledet er lånt fra caféens hjemmeside

Også Tyrstrup Kro, hvor vi opholdt os et par dage i forbindelse med min fødselsdag, laver god mad.

Det eneste, vi kunne sætte en finger på, var, at der ikke hørte dessert til menuerne - jeg holder meget af dessert. Men det vi fik, var glimrende og med dejlig meget fisk.

Desuden havde kroen et godt fif. Portionerne var ikke kæmpestore, de passede til os. Men man blev spurgt, om man kunne spise mere, og det var der en del, der tog imod. En fin måde at undgå madspild på, samtidig med at alle fik, hvad de kunne spise. God service.

Jeg har også en bobler: den veganske restaurant Mikuna i Århus. Det irriterer mig, at deres retter skal relatere sig til almindelige retter med kød i (koFRI bøf, fiskeFRIfilet), så derfor gik der et stykke tid, inden jeg bekvemmede mig til at gå derind. Så fik jeg til gengæld en mulligatawny, der fik englene (heldigvis ikke mig. Jeg har kun 2½ tone i livet) til at synge. Den skal jeg have igen, og måske skal jeg også prøve deres hønseFRIsalat.

Årets bedste...musik

Vi har været til så meget god musik i 2014, men tre ting hæver sig over de øvrige.

De to af dem har jeg skrevet om her på bloggen. Den første var symfonikoncerten med Århus Symfoniorkester med Martin Fröst som solist i Kalevi Ahos klarinetkoncert, og den anden var den fantastiske koncert med Patricia Petibon.

Den tredje af de største oplevelser var en korkoncert i Århus Domkirke. Ars Nova Koret dirigeret af Paul Hillier opførte Svend Nielsen værk Sommerfugledalen til Inger Christensens store digt med samme navn.

Indtil da helt ukendt musik for mig, og jeg ved ikke, hvad jeg havde forventet, men jeg blev i hvert fald dybt berørt af både musik og tekst. Koret kom vist også helt til sin ret i den fantastiske akustik i Domkirken.
En kæmpe oplevelse!

Jeg kan umuligt rangere de tre koncerter, og jeg kan ikke huske nogen større skuffelser hele året.



Mit eget sommerfuglebillede passer vist meget godt til emnet. Jeg tager ellers ikke så mange fotos af sommerfugle. De flagrer næsten altid videre, inden jeg når at skyde.

Gårsdagens fødselar

...ja altså, ud over ham, der bliver fejret over det meste af verden

SARANTOYA, 14 ÅR GAMMEL

Til lykke. gamle tøs!

Julehilsen

Jeg synes, julemanden på mit julekort har lidt samme udtryk som nogle kristusfigurer fra vikingetid eller fra den tidlige romanske tid.
For eksempel den på Jellingstenen.
















Eller den på det meget fine Åby-krucifiks, der skulle være Danmarks ældste krucifiks, lavet omkring år 1100.

Det er blevet fundet i Gammel Åby Kirke, der næsten er min lokale kirke.

Lilit 17 år

Vores skønne Lilit blev 17 år for 2 dage siden.

I august troede vi ikke, at hun kom til at opleve sin 17 års dag. Hun havde en grim krise, spiste næsten ikke noget og havde tabt sig meget. Vi konsulterede selvfølgelig dyrlægen, men var fast besluttede på, at hun ikke så meget som skulle have taget en blodprøve. Vi ville bare vide, for det første om der var et eller andet banalt som for eksempel tandpine, og for det andet om det så ud til, at der var noget, der gjorde ondt. Negativt svar til begge dele: Hun er bare en gammel kat.

Vi blev enige med dyrlægen om at prøve med ½ Medrol dagligt, og det hjalp faktisk en del på appetitten og dermed også på energien.

Nu synes jeg imidlertid, det er ved at være sølle med hende igen, så det blev med meget stor sandsynlighed den sidste fødselsdag desværre.

Vejret var mørkt og gråt på dagen, men jeg fik taget nogle stemningsbilleder. Man kan tydeligt se, at Lilit er tynd, men jeg synes, hun stadig er smuk.

På det nederste billede ligger Lilit og "poter" på sin katteseng, noget hun tit gør.

Når vi er gået i seng, vil hun gerne have min hånd at pote på, så det får hun selvfølgelig. Det må være vores lidt særprægede måde at holde i hånd på.

Solskinslørdag

Det kan godt ske, vi tabte krigen i 1864, men i går havde danskerne erobret Flensborg igen. Vi har tit været der i december, og der er altid mange danskere, men vi har vist aldrig set så mange som i går.

Dog ikke så underligt, for så dejligt var der i Flensborg i går! Det er som om de solskinsdage fylder ekstra meget, når der ikke er så mange af dem.

Vi skulle såmænd bare købe vores kalendere (der var allerede kun én tilbage af Dorthes) og nogle af de lækre romjulestoller. Og så ville jeg have nogle strømper i Karstadt. De har et enormt udvalg i forhold til en hvilken som helst forretning af mit bekendtskab her i landet.

Det er stadig grønkålstid i Tyskland, og vi fik, lige hvad vi ønskede os til frokost: Grønkål med pølse, "kasseler" (hamburgerryg) og brasede kartofler. Jeg kunne faktisk ikke spise mere resten af dagen.

Den lille kat til højre mødte vi på vej sydpå på den allersidste rasteplads inden grænsen.

Det så ud til at være en næsten voksen killing. Den var ikke vild, men heller ikke så frimodig, at den ville snakke med os, selv om den tydeligvis gerne ville have kontakt på afstand. Måske var den sulten? Og måske var der somme tider nogen, der gav den nogle rester fra deres madpakke på rastepladsen. Desværre havde vi ingen mad med.

Jeg håber, den hører til på den gård, der lå ikke så langt væk, og at den kunne finde hjem.

Hjemme nød vores egne katte også solskinnet.

Sarantoya har anbragt sig bag gardinet i Dorthes værelse. Det gør hun vist kun, når solen skinner.

Som alle katte er både hun og Lilit også gode til at finde solpletterne, hvor de kan få varmet ører og mave.

Opslagningskant nr. 1: Usynlig opslagning i dobbelt rib

Jeg har lige lært at lave en usynlig opslagskant til rib. På engelsk hedder det Tubular Cast-On, og der er masser af videoer, hvor teknikken vises. For eksempel denne. Min navnesøster Charlotte Kaae har også en lille vejledning - på dansk men uden video - her. Det er ikke spor svært, og det giver bare lidt ekstra finish.

Jeg skulle imidlertid strikke dobbelt rib. Kunne man også lave en usynlig opslagning i det? Jeg fandt diverse videoer, men syntes ikke, resultatet var så overbevisende. Jeg fandt så selv på en lille variation, der giver en næsten usynlig opslagning og i hvert fald en del pænere end en ganske almindelig opslagning.

Hvis man kender teknikken i enkeltrib, skal man i stedet gøre sådan på den pind, hvor man tager løkker op: Start med 1 vrang, *tag 2 løkker op og strik dem ret (én ad gangen), 2 vr*. Gentag fra * til * pinden ud. Pærelet. Teknikken er sikkert beskrevet andre steder, jeg har bare ikke kunnet finde det.

Sådan ser det ud:

Jeg synes i øvrigt, at metoden både i enkelt og i dobbelt rib giver en lidt fast kant, så hvis der er brug for elasticitet, slår jeg op på pinde et nummer større end den, der egentlig skal bruges.

Tre dage, tre film

Vi kan ikke nå at få set alle de film, vi gerne vil. Det er nu heller ikke let, når der er Tyske filmdage med en hel masse film, der lyder godt. Nogle af dagene bliver der vist mere end én festival-film, men de bliver kun vist én eneste gang.

Vi har set to af filmene, og når desværre ikke flere. Tilfældigvis var vi også i biografen dagen før, de tyske filmdage startede. Der så vi Kvinden der forsvandt, en absolut seværdig spændingsfilm. Amerikansk og ikke spor tysk.

Seværdige var de tyske film også. Desuden var det film, jeg blev klogere af.

Først så vi Phoenix om en kvinde, der - naturligvis i elendig forfatning - bliver reddet fra kz-lejr og kommer tilbage til Berlin, hvor hun før krigen sang i en natklub. Hun har aldrig opfattet sig selv som jøde og gør det stadig ikke, men er nødt til at skulle forholde sig til det.

Noget af det interessante er andre menneskers reaktion på det faktum, at hun har været i kz-lejr - eller måske snarere manglende reaktion. Det er ikke noget, de spørger om. For uvirkeligt? For vanskeligt? Under alle omstændigheder meget realististisk, tror jeg.

Næsten endnu bedre var Westen, der handler om en kvinde, der i slutningen af 70erne får tilladelse til at flytte med sin 9-årige søn fra Øst- til Vestberlin. I sig selv mærkeligt: Hvorfor får netop hun lov til at rejse. Det er en spændende, rørende og meget menneskelig film med en hel masser brikker, der skal falde på plads.

Jeg ville gerne se den igen. Hvorfor er der dog ikke nogen, der har importeret den film? Og nogen af de andre også. Flere af dem har vundet priser på diverse festivaller, men det er åbenbart ikke nok.

Koncert med overraskelser

Fido - en hund - får et par briller, men må tage dem af, når han er på jagt, og så ruller harerne sig på jorden af grin. Det er noget af handlingen i en sang af Manuel Rosenthal.

Det var i den sang, at Patricia Petibon - fransk operadiva - for alvor begyndte at folde sit talent for det komiske ud i onsdagens koncert i symfonisk sal i Musikhuset i Århus. Det skulle siden blive meget "værre".

Jeg havde hørt, at hun er god, men kendte i øvrigt ikke noget til hende, og da jeg så, at hun kun skulle akkompagneres af piano og slagtøj, frygtede jeg, at det blev en lumsk kedelig koncert.

Det blev alt andet! Det blev noget helt uventet og helt anderledes end andre koncerter med operastjerner, vi har været til. Alene det udvalg, hun havde valgt at synge, vel alt sammen musik skrevet i det 20. århundrede. Det hører man ikke til enhver koncert.

Patricia Petibon synger fremragende, og hun har en vidunderlig klar diktion. Hun kan synge både det smukke og poetiske og det absurde og groteske. Hun bruger sin krop meget, og så er der det der med komikken. En hel speciel cocktail. Hendes dygtige akkompagnetører var i øvrigt også helt med på løjerne.

Koncerten bliver gentaget i København på søndag. Hvis der er nogen københavnere, der skulle se min blog, så se at få fingre i en billet - hvis der da ikke allerede er udsolgt. Her i byen var der fuldt hus. Det skulle også bare passe andet.

Mørke morgener

De sidste par uger har morgenerne unægtelig været temmelig mørke og kedelige. Men ikke altid. Se bare disse knap 2 uger gamle billeder:

Jeg elsker det fine lys ude over havnen og kranerne, der ser ud som legetøj. Højhuset er Århus' nyeste hotel. Vi frygtede det værste i byggefasen, hvor man så en enorm, kompakt, hvid klods vokse op, men det hjalp gevaldigt med den mørke fladebeklædning. Nu kan jeg godt lide bygningen i byens silhuet.

Jeg var tidligt oppe, fordi Dorthe skulle køres til toget. Bagefter skulle jeg i operabio, men der var tid til en kop af yndlingskaffen på Baresso inden.

Operaen var Verdis Macbeth. Jeg har set den før, og til min overraskelse var det samme produktion. Ikke at jeg havde noget imod det, for den er særdeles vellykket.

Jeg var meget rørt, første gang jeg så operaen, og det blev jeg igen. Historien må være evigt aktuel.

Anna Netrebko sang Lady Macbeth helt formidabelt. Der var lutter stjerner i hovedrollerne, og de var alle i topform, men Netrebko overstrålede hele bundtet.

Nej, det passer ikke

Julen er ikke kommet. Hverken i lørdags, hvor jeg så reklamen i avisen, eller i dag. Vi er immervæk kun nået til den 10. november.

Julen kommer her i landet den 24. december. Basta!!! Det er fint at forberede den i det meste af december, men det betyder ikke, at julen er startet. Jeg ved godt, jeg er håbløst gammeldags i den retning. Jeg har bemærket, at yngre personer ønsker hinanden glædelig jul hele december.

Nå, men da vi sort på lysegråt kunne læse, at julen er kommet, så tog vi til julemarked på Rosenholm Slot. Det var begrænset spændende, men kulissen er unægtelig unik.

Vi har altid godt kunnet lide det nydelige, lille rødstenshus.
Det ligger på vejen til vores sommerhus, som vi ganske vist ikke ikke har mere,
men vi har beundret det på alle årstider.

Vi blev hurtigt færdige med markedet og havde god tid til også at besøge et galleri i et hus ved siden af slottet.

Heldigvis, for der boede Hr. Mortensen.

Han stod på gesimsen uden for et vindue og ville tydeligvis gerne ind, men det kunne ikke lade sig gøre, for der var udstillet keramik til salg i vindueskarmen.

Jeg gik udenfor og snakkede med ham. Han spandt og ville gerne kæle, men han ville også stadig gerne ind og forlod ikke sin gesims. Jeg er sikker på, han glædede sig til, at alle gæsterne var forsvundet, så det blev hans hus igen.

Er det ikke nogle fine hvide kanter, han har på ørerne? Hr. Mortensen var hele turen værd.

Det er ret morsomt, at alle dem, der starter julen nu, heller ikke kan blive hurtigt nok færdig med den, når juleaften er overstået - væk med al den (over)søde julepynt og slut med den vamle julemad hurtigst muligt.

Jeg er lodret uenig. Der er jo en grund til, at julen førhen lå, hvor den lå, nemlig i den allermørkeste tid. Det er der, man for alvor har brug for lys og forkælelse. Min jul slutter ved helligtrekonger.

Citater om katte #29

Hvad deres skapsindighed angår, må jeg sige, at deres evne til i ethvert rum altid at finde de luneste pladser og de blødeste puder er uovertruffen; og deres punktlighed, når det drejer sig om mad, er beundringsværdig.
Thomas Henry Huxley

Man skulle tro, forfatteren til citatet havde kendt Sarantoya!

Dyr i garn - og kagedej

Den herlige ko i brogede klæder var maskot for messen Kreative Dage i Fredericia i weekenden.

Den er blevet til i et samarbejde mellem Violas Værksted og besøgende på sidste års messe.

Vi var på messen søndag, og der var som sædvanlig er dejlig stemning og en masse at kigge på. Måske ikke helt så meget strik og garn, som der plejer at være, og måske heller ikke helt så mange nye ideer, men der var såmænd rigeligt alligevel.

Man måtte egentlig ikke fotografere inde i hallen, men jeg kom til at tage et enkelt billede af en sød hæklet giraf og nogle næsten lige så søde flodheste.

Hæklede dyr er stadig populære, og vi så en del på messen. Giraffen boede - så vidt jeg husker - hos KreStoffer.

Uden for hallen huserede Strib Bageri med meget lækre kager. Som man kan se på billedet, var der også dyr i deres sortiment: Kaj-kager.

Jeg har aldrig smagt en Kaj-kage, og det gjorde jeg heller ikke i går. Der var andre kager, der fristede mere. Det var næsten lige så svært at begrænse sig som i garnboderne.

Vi slap dog derfra uden at købe forråd med hjem.


Mit eget strik har også været ret dyrisk på det senere.

Prøve-pulsvarmerne med katte er blevet færdige. De er altså smaddersjove at lave, og jeg vil helt sikkert lave flere.

Nu har jeg lavet med blå katte og røde katte, men der er jo mange flere muligheder.

Desuden er jeg blevet færdig med nogle får, der kan bruges som æggevarmere.

De er købt som et kit fra Kastaniestrik, muligvis på den allerførste Kreative Dage, vi var på. Der skulle vist egentlig kun være garn til to får i kittet, men jeg kunne let få fire ud af det. I går købte jeg endnu 50 g af noget strid shetlandsuld, så nu er der endnu flere får på bedding.

Farvel, posthus

Postskiltet er kraftigt bleget, men det er næppe grunden til, at posthuset på Banegårdspladsen i Århus, havde sidste åbningsdag i dag.

Kunderne efterspørger andre løsninger end posthusene, påstår postvæsenet. Typisk at skubbe ansvaret over på kunderne.

Da mit lokalposthus, det meget besøgte i Åbyhøj, blev lukket for nogle måneder siden, blev vi lovet bedre åbningstider, når der kom en postbutik i Føtex i City Vest som erstatning.

Ja, god morgen! Da jeg ville sende en pakke kl. 18, var der da lukket. Der er i øvrigt som regel masser af kunder, der må vente på et både meget lille og meget uhensigtsmæssigt område. Jeg er ikke imponeret.

Posthuset på Banegårdspladsen var noget ganske særligt, for det var fyldt med kunst. Både "almindelige" malerier og vægmalerier. Det var en fornøjelse at komme der.

Jeg ville for nogen tid siden tage nogle billeder, inden det var for sent, men blev straks belært om, at det var forbudt at fotografere i posthuset (jeg kan egentlig godt forstå hvorfor), så jeg nåede i første omgang kun at tage et enkelt billede:

Fra Marselisborg-skovene

Til gengæld fik jeg en lille brochure om billederne, men den er simpelthen så elendig. Der er kun få billeder af dårlig kvalitet i, og der står ikke, hvem der har malet de enkelte billeder. Måske er det Axel P. Jensen, der har malet alle malerierne, det kan jeg ikke rigtig finde ud af. I hvert fald kunne det godt være ham, der har malet den dejlige danske bøgeskov.

I dag på den sidste åbningsdag sneg jeg mig til at tage nogle fotos af mit yndlingsbillede, det store vægmaleri med motiv fra Århus havn. På nuværende tidspunkt må risikoen for, at posthuset skulle blive røvet også være minimal.

Havnebilledet er i hvert fald malet af K. F. Hansen-Reistrup.

På det øverste billede kan man ud over domkirken se siloerne kaldet "De Fem Søstre" - den store hvide bygning.

Det lille billede viser vægmaleriets venstre side. Man kan lige se spidsen af det bagerste skib i kanten af det øverste billede.


Jeg kan ikke finde ud af, hvornår billederne blev malet, men det må have været før 1929, for da døde Hansen-Reistrup.

Århus Stiftstidende skriver her, at man ikke ved, hvad der skal ske med billederne eller for den sags skyld med hele bygningen.

Og hvad med den lille fine postrytter?

Hvor skal han mon bo nu? Formodentlig flytter han ikke med til Føtex.

Citater om katte #28

I ethvert hus fuldt af tæpper, hylder, puder, stole og vindueskarme vil hver eneste kat uvægerligt slå sig ned lige præcis på det papir, man netop er i gang med.
Dominic Courcel

Jeg har i flere uger ikke kunnet få bladret i min vægkalender, fordi jeg ville have dette citat med i citatsamlingen.

Problemet var at finde et billede. Jeg ved, at jeg har adskillige fotos af vores egne katte siddende eller liggende på dagens avis - men hvor? Måske skulle jeg alligevel have givet alle mine billeder søgeord, men det har jeg altså ikke.

Jeg har grebet til nødløsningen: At bruge et billede, der tidligere har været på bloggen. Det er ellers imod mine principper, og så er det endda anden gang i år. Jeg kunne selvfølgelig også have taget et nyt billede, men nu bliver det på denne måde.

For resten har jeg ikke den kalender med kattecitater, jeg har haft de sidste par år. "Weisheit der Katzen" hed den. Så vidt jeg kunne finde ud af, udkom den ikke i 2014, så også her måtte jeg ty til en nødløsning. Nødløsningen hedder "Der literarische Katzenkalender", og den er ikke helt så god som den anden, men den går an.

Blær

Blær dig på Facebook, står der. Nu er jeg ikke nogen større fan af FB, så jeg vil hellere blære mig her.

Jeg har taget dagens quiz i Politiken i vel et halvt års tid. I første omgang uden at tænke på tiden, da gælder det bare om at få så mange rigtige som muligt. I anden omgang er det på tid. Min bedste placering indtil i nat var en andenplads, men i nat kom der minsandten til at stå nummer 1. Der var så heller ikke så mange, der havde forsøgt sig, men alligevel.

Sort sol - sådan da

Her sidder jeg i mine uldne sokker på en lille bakke nord for Ribe og venter på stærene.

De kom heldigvis, mange endda. Vores guide mente, der måtte være over 100.000. Vi var også heldige med vejret: Tørvejr, ikke spor koldt, en flot solnedgang, som selv 100.000 stære ikke formåede at skjule, så egentlig synes jeg, at betegnelsen "sort sol" er en overdrivelse.

Jeg havde troet, at vi skulle ud i marsken, men udsigten ind mod Ribe (til højre for billedet) var fin.

Selvfølgelig forsøgte jeg at tage billeder af stærene, men de yder nu ikke fænomenet fuld retfærdighed. Pyt, her er et par stykker:

Det sjoveste var næsten lydene. Først fra venstre og højre, hvor stærene samlede sig, og senere forfra, hvor rørskoven, som er stærenes overnatningssted, var. "Sæt hænderne bag ørerne", sagde guiden, og sikken en forskel, det gjorde.

Faktisk har jeg oplevet sort sol før, men det var inden, vi havde hørt noget om sort sol. Vi var i forbindelse med min fødselsdag sidst i juli og i 1991 eller 1992 på en lille ferie i Tønder. Vi havde spist en bedre fødselsdagsmiddag, og på vej hjem til hotellet kom den ene kæmpestore fugleflok efter den anden lige hen over hovederne på os. Det varede nok mellem en halv time og tre kvarter, og vi kiggede og kiggede med nakken lagt godt tilbage. Der var mindst lige så mange fugle som i søndags, og de var meget tættere på.

Dengang vidste vi ikke, hvilke fugle, det var, men det må have været stære. Jeg synes, jeg kan genkalde lyden. Det er godt nok for tidligt på året til stæretræk, men netop på grund af fødselsdagen er jeg sikker på tidspunktet. Måske har de unge stære bare trænet deres flyvefærdigheder.

I søndags da vi kom hjem fra Ribe, var noget af det første, jeg hørte, at der havde været sort sol på Djursland. Sådan er der så meget.

Pulsvarmere med katte

Dem har jeg lavet!

Vores venners katteglade datter blev 18 i går. Jeg havde for nogen tid siden set mønsteret til et par pulsvarmere med et yndigt kattehoved på Ravelry. En oplagt gaveide, det måtte prøves.

I Ravelry-opskriften er der bare et hul til tommelfingeren. Jeg kan selv meget bedre lide, når der er en tommelfingerkile, så sådan lavede jeg mine pulsvarmere. Først lavede jeg dog en prøve for at se, hvordan størrelsen blev med det garn, jeg havde valgt (Knolls Samarkand til selve handsken).

Bagsiden af prøvehandsken før jeg heftede ender.

Hele kattehovedet skulle egentlig laves med intarsia teknik, hvilket på dansk vist må være gobelinstrik. Jeg syntes, der blev for mange tråde, der skulle hæftes med den teknik, så efterhånden brugte jeg mindre og mindre intarsia og mere og mere almindelig flerfarvestrik.

Jeg er ikke så god til nogen af delene, men blev bedre hen ad vejen.

Jeg mangler at få færdiggjort den anden handske til prøveparret. Ikke just fjernsynsstrik, mens hovedet bliver strikket.

Øverst er det de færdige gavehandsker. Jeg er faktisk ret stolt af resultatet.

Jeg er ikke døv

- men det er der åbenbart mange andre, der er.

Eksempel 1:
I sidste uge hørte vi i Musikhuset koncerten "Vi sidder bare her" med Jørgen Leth, Michael Simpson og Frithjof Toksvig. Jørgen Leth på stemme, de to andre på et utal af instrumenter. Jeg kan rigtig godt lide Michael Simpsons musik, men er normalt ikke Jørgen Leth fan, men det her var hylende morsomt. Vi lo, så tårerne trillede over de ekstremt selvironiske Jørgen Leth tekster og nød de mere poetiske eller eftertænksomme tekster.

Mine uundværlige juletræer til at proppe i ørerne

MEN det var for højt. I Århus' Musikhus er det altså ikke nødvendigt at skrue så voldsomt op for lydstyrken. Det skulle da lige være, fordi de fleste yngre personer har beskadiget deres hørelse med for megen højlydt musik direkte i øresneglen.

Heldigvis havde vi vores ørepropper. Jeg har dem simpelthen altid på mig, og det er forholdsvis tit, jeg må have dem i anvendelse. Aldrig til klassisk musik og yderst sjældent til jazz, men ellers.... Jeg har også haft brug for dem til musikteater.

Eksempel 2:
Vores gamle computer kørte Windows XP, så vi måtte meget mod vores vilje, og selv om den gamle ikke var slidt op, skifte til en ny i foråret.

Vi er IKKE tilfredse med den nye. At det nye styresystem ikke er nær så godt som XP, er ikke computerens skyld, men at den brummer eller suser det meste af tiden, må tilskrives computeren selv.

Vi købte hos Føniks Computer, hvor vi før har handlet og været meget tilfredse. Vi sagde, at vi lagde stor vægt på at få en lydløs computer. Derfor fik (og betalte) vi et særligt kabinet, så vi var ret skuffede, da vi fik dyret sat til. Vi har simpelthen aldrig haft eller har arbejdet med en så støjende pc før.

Løgn! Ingen "complete" lydabsorbering hos os.

To gange har den været til overvågning hos Føniks, men de kan overhovedet ikke konstatere nogen fejl. Enten har vi fået ualmindelig dårlig vejledning, da vi købte vores "støjsvage" pc, eller også er deres servicefolk døve. Jeg hælder måske mest til den sidste teori. Under alle omstændigheder har vi handlet hos Føniks for sidste gang.