Årets bedste...film

I år har jeg i biografen set lige knap 2 film om måneden i gennemsnit. Hvis ikke biografen Øst for Paradis eksisterede, så var jeg nok oppe på højst ½.

Mine tre favoritter i år er

1. Westen
som jeg skrev om den i dette indlæg.

Den gjorde et meget stort indtryk, og for mig er det helt uforståeligt, at den ikke er importeret som almindelig biograffilm, men at man kun fik lejlighed til at se den, fordi den var en del af de tyske filmdage.

2. A Late Quartet

En "voksen" film om valg og prioriteringer i livet og om konsekvenserne af valgene. Rigtig godt spillet bl.a. af Philip Seymour Hoffman, der døde i årets løb.

Men hvor er plakaten dog grim - og kunne man ikke have fundet en dansk titel?

3. Min søns familie

I år igen har jeg en japansk film blandt mine favoritter.

Denne er både varm og humoristisk og meget tankevækkende.

Årets sjoveste var uden tvivl Kraftidioten.

Den er grov og grotesk og fyldt med en tør humor.
Jeg blev ikke overrasket, da jeg fandt ud af, at Kim Fupz Aakeson er manuskripsforfatteren.

Særdeles underholdende!





Årets bundskrabere:
Inside Llewyn Davis og Kapgang. Enormt kedelige og uvedkommende film efter min mening.
Jeg ser ikke mange danske film, og da jeg så Kapgang, vidste jeg hvorfor. Jeg fortryder det nemlig næsten hver gang. Der laves sikkert danske film, som jeg ville gide se, men det er umuligt at vide hvilke. Anmeldelserne giver ikke megen hjælp.