Jeg har lige lært at lave en usynlig opslagskant til rib. På engelsk hedder det Tubular Cast-On, og der er masser af videoer, hvor teknikken vises. For eksempel denne. Min navnesøster Charlotte Kaae har også en lille vejledning - på dansk men uden video - her. Det er ikke spor svært, og det giver bare lidt ekstra finish.
Jeg skulle imidlertid strikke dobbelt rib. Kunne man også lave en usynlig opslagning i det? Jeg fandt diverse videoer, men syntes ikke, resultatet var så overbevisende. Jeg fandt så selv på en lille variation, der giver en næsten usynlig opslagning og i hvert fald en del pænere end en ganske almindelig opslagning.
Hvis man kender teknikken i enkeltrib, skal man i stedet gøre sådan på den pind, hvor man tager løkker op: Start med 1 vrang, *tag 2 løkker op og strik dem ret (én ad gangen), 2 vr*. Gentag fra * til * pinden ud. Pærelet. Teknikken er sikkert beskrevet andre steder, jeg har bare ikke kunnet finde det.
Sådan ser det ud:
Jeg synes i øvrigt, at metoden både i enkelt og i dobbelt rib giver en lidt fast kant, så hvis der er brug for elasticitet, slår jeg op på pinde et nummer større end den, der egentlig skal bruges.
Den er ret flot i virkeligheden!
SvarSlet