Sider

mandag den 13. januar 2014

Morgenstund

...har guld (rødguld!) i mund


Sådan var udsigten fra mit vindue i morges.

Da jeg tændte for radioen på P4 Østjylland, blev jeg næsten med det samme oplyst om, hvor trist vejret var, og hvor trist det ville blive hele dagen.

Jeg vil gerne selv have lov til at afgøre, om jeg synes, vejret er trist eller ej, og det er da også en underlig mission for værterne altid at være så negative. Beklageligvis må jeg på mit køns vegne sige, at det især er de kvindelige værter. Jeg har indtryk af, at det eneste, der dur for dem om vinteren, er sne. De kan så få deres lyst styret lige nu - eller er det kun sne under høj himmel, der er tilfredsstillende?

Jeg synes, vi vejrmæssigt har haft en fin lys formiddag. Og jeg skal såmænd også nok glæde mig over den gode motion, det giver at skovle sne, hvis der kommer nok til det. Meeeen der skulle vist heldigvis snart komme tø igen :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar