Forårstegn

Ganske vist er det hundekoldt og sne, men dagene er altså blevet væsentlig længere. Det har formodentlig ikke undgået nogens opmærksomhed.

På min travetur i dag observerede jeg denne, som vist nok er en troldnød:

Og for en uges tid siden så jeg dette blomstrende træ:

Jeg ved ikke, hvad det er for et træ, og måske ser træet ikke så godt ud nu, hvor frosten har bidt sig fast. Uagtet frosten er vi altså tættere på foråret, og det ved fuglene også. De kvidrer, så det er en lyst. Ret forårsagtigt.

Uhm - uhm og uhm

For en uges tid siden gik vi ind i DRAGENS ÅR, og det fejrede vi i går.

Som sædvanligt havde Bodil kokkereret til den store guldmedalje. De helt faste indslag jiaozi og desserten babaofan blev suppleret af bland andet teæg, sukkerben, kylling med jordnøddesovs, kylling med castewnødder, glasnudler (en af mine favoritter), store fiskeboller i sur/sød sovs, kød i 5-krydderisovs og nogle salater. Og en buddhistisk ret med svampe, bambusskud og gluten, der er yderst proteinrigt og i denne form mindende lidt om kød. Det var altså blandt andet, jeg har helt sikkert glemt noget.

Det er de lækre glasnudler i glasskålen.

Er det nødvendigt at skrive, at vi blev lidt mere end mætte?

Travlhed i køkkenet

En af sovserne jævnes

De der glasnudler skal jeg altså snart have lavet en portion af. Der er indkøbt nudler, og jeg har også opskriften, så det burde ikke være noget problem.

Vi får selvfølgelig også lykkekager til teen og kaffen bagefter. Forudsigelsen for mig var noget i retning af, at jeg ville komme til penge, og jeg ville tage vare på dem. Egentlig meget positivt, men jeg håber nu ikke, jeg bliver en gnier. Jeg elsker jo shopping.

Alle ønskes et godt drageår!

Citater om katte #9

Jeg har samme kalender i år som sidste år, med nye billeder og citater altså, så det er min intention at fortsætte rækken af kattecitater. Her er årets første:

Katten vil helst være der, hvor man aer den.

Tysk ordsprog

Lilit vil i hvert fald forfærdelig gerne ligge med sit hovede på min hånd, hvis hun ikke kan få lov til at lægge det på garnnøglet. Begge dele forhindrer strikning, men det bekymrer ikke Lilit.

Dorthe har fotograferet.

Privat korstog

Faste læsere af min blog vil vide, at jeg somme tider har nogle prikker med hensyn til sproget. En af dem er den udbredte anvendelse af engelske gloser. Forleden hørte vi på Eurosport en kommentator, der dårligt kunne sige en hel sætning, uden at der var indblandet en engelsk glose. Måske troede han selv, at han talte dansk ;-) Vi fandt en anden kanal til vores vintersport, det var faktisk lettere at forstå norsk og svensk end hans miskmask.

Når det drejer sig om nye fænomener, kan det undskyldes, men vores nordiske naboer er meget bedre til at finde fine, sjove eller præcise oversættelser, og jeg ville ønske, der også blev fundet flere danske betegnelser for nye ting. Det giver sproget farve. Tænk bare på snabel-a.

Helt slemt er det dog, når der bliver brugt engelske betegnelser, hvor der findes udmærkede danske. Jeg synes, det er latterligt, når butikker afholder SALE. Hvad er der i vejen med at afholde udsalg? Mit private korstog går ud på, at jeg simpelthen ikke går til SALE, men gerne til UDSALG.


Da jeg i går handlede i Vibycentret, ville jeg tage et billede af en SALE-plakat. Det kunne jeg bare ikke! I Vibycentret er man åbenbart blevet enige om, at det hedder UDSALG. Tomlen op for det.

Jeg gik så en lidt længere tur i Åbyhøj og Hasle, men fandt ingen 100% SALE. Det nærmeste var denne helgardering:


Har min SALE-boycot mon allerede hjulpet? Eller er SALE et midtbyfænomen, mens forstæderne ikke skammer sig over at tale dansk? Under alle omstændigheder var jeg kendeligt oplivet.





Billedet af gummistøvlerne er bare med, fordi det passer til de øvrige billeder i farven.

En meget særlig dag

I dag har været den første dag i mit nye liv: Tilværelsen som efterlønner/pensionist. Ganske vist var det en helt almindelig feriedag, men når min ferie er slut den 31. januar, så er jeg ikke længere på arbejdsmarkedet.

Siden jeg blev færdiguddannet, har jeg altid arbejdet på fuld tid. Lige bortset fra to perioder: Et år var jeg med i en skraldemandsorlov, hvilket betød, at jeg havde fri hver 5. uge. Det var herligt! Og senere tog jeg orlov i 3 måneder, til dels for at finde ud af om jeg kunne finde mig i ikke at gå på arbejde. Det kunne jeg sagtens.

Jeg tror ikke, jeg kommer til at savne arbejdet, men måske nok snakken med kollegerne og brugerne. Det er ikke ret meget bibliotek mere, men i stedet borgerservice og medborgercenter og fritidsklub. Faktisk er jeg somme tider noget forarget over, hvordan mine skattepenge bliver anvendt. Som det nyeste er også åbningstiden blevet ændret, så mine arbejdstider de fleste dage ville være 8 eller 9 til 16 og de resterende 10 eller 11 til 18. Ikke ret meget samlet fritid i hverken den ene eller den anden ende. Det ville jeg ikke trives ret godt med.

Billedet er fra kortet, der fulgte med en af afskedsgaverne. Det er tydeligvis Dorthe og mig, der er brugt som model. Jeg var godt nok ikke klar over, at vi har siddet model for Bodil Nygaard, der er kunstneren for billedet, men hun må jo have set og memoreret os. Der er uenighed om, hvem der er hvem, men det er selvfølgelig Dorthe med hat og mig, der spjatter. Og det er syntetiske pelse, vi er på vej til at vise frem på byens caféer.

Erantisserne er fotograferet i haven. Da jeg som kompensation for de minimum 5 timer, jeg plejer at stå og gå på arbejdet, forsøgte at slide Åbyhøjs fortove tynde, så jeg masser af erantisser, men det er altså vores egne på billedet. Godt det er nogle små hårdføre kanutter, nu der skal komme frost og sne.

Jeg kan ikke finde ud af at fjerne rammen om billedet, heller ikke i html'en. Den burde jo ikke være der - mon der er nogen, der kan hjælpe.

Søndagsaktiviteter

Vi nåede mere end Marcel Breuer-udstillingen i weekenden.

Søndag var vi først til operabio. Dagens forestilling var Satyagraha af Philip Glass. Jeg er vild med Philip Glass' minimalistiske musik, men det er første gang, jeg har hørt en af hans operaer.

Satyagraha handler om Gandhi. Teksten er fra det hinduistiske oldtidsdigt Bhagavad Gita. Det er skrevet på sanskrit, og operaen blev også sunget på sanskrit! Noget af en kraftpræstation af de medvirkende. Der var kun nogle få oversættelser, men det var alligevel let at forstå meningen - Gandhi er selvfølgelig heller ikke nogen ukendt skikkelse.

Titelrollen blev sunget af Richard Croft med en stor klarhed i stemmen. Det passede godt til rollen, men der var adskillige store roller, alle fantastisk sunget. Et fremragende kor og en spektakulær iscenesættelse, tilsammen en dybt bevægende totaloplevelse, som blev suget ind med tilbageholdt åndedræt.

Bagefter blev det lige til en time i Ridehuset til årets første antik- og genbrugsmesse. Jeg faldt for et keramikfad/tallerken bemalet med fisk, fra Knabstrup og dekoreret af Johannes Hansen. Med stor sandsynlighed fra 1960erne.


For et par år siden ville jeg ikke have skænket den et øjekast, men ens smag ændres tydeligvis.

Jeg fik også keramik i julegave, bl.a. en meget yndig lille skål fra Søholm. Jeg plejer ikke at være så vild med Søholm, men i denne skål går facon og dekoration op i en højere enhed, synes jeg. Skålen er lige godt 10 cm i diameter.

I sidste øjeblik

Jeg ved ikke, hvordan det kan være, men det sker ret tit, at vi besøger en udstilling, lige inden den lukker.

Sådan var det også med Marcel Breuer-udstillingen på Trapholt.

Lige siden vi lærte Bauhaus at kende for mange år siden, har vi godt kunnet lide Marcel Breuer, så selvfølgelig skulle vi se udstillingen. Vi kom bare ikke af sted, før den allersidste åbningsweekend. Tænk hvis vi var blevet blev begavet med is og sne. Jeg kan blive helt klam ved tanken.

Breuers Wassily-stol er min yndlingsstol - sammen med Rietfelds "Rød-blå".

Wassily er endda god at sidde i, og hvis vi havde haft en stor stue, havde der garanteret stået et par Wassily'er. Men det har vi ikke, og jeg synes, Wassily fortjener godt med luft, så jeg må nøjes med at nyde den i møbelhuse og som nu på udstillinger.

Denne Wassily er fotograferet med Peter Bondes maleri "Blow hole" som baggrund.

Det allermest spændende på udstillingen var imidlertid den del, der beskæftigede sig med Breuer som bygningsarkitekt - måske fordi jeg ikke kendte ret meget til det i forvejen.

Manden var jo genial! Og det fik vi belæg for gennem modeller, billeder og tekst.

På billedet er det hans Whitney Museum of American Art, der kan ses in natura i New York.

Godt vi nåede til Trapholt i tide.

Mere mærkværdigt maskeri

Strikkede cupcakes og strikket julepynt har været ret trendy i et par år - men en strikket adventskrans!

Det så vi i et butiksvindue her til jul. Den er egentlig ikke ret køn, men den er lige så mærkværdig som nytårsaftens kransekage.

Det mest mærkværdige, jeg selv har produceret, er strikkede armbånd. Jeg lavede en hel del i november og december, men er dog ikke sikker på, at modtagerne satte særlig pris på dem.




Jeg har selv et par stykker, og jeg kan godt lide dem. De er også rare at have på, luner lidt ligesom pulsvarmere. Jeg har strikket af strømpegarnsrester, men jeg tror, de også vil være sjove i et tykt, ujævnt garn.



Opskriften er yderst simpel:
Slå 6 m op på p nr. 2½, når der bruges strømpegarn. 1. pind og alle retpinde: 6 ret. 2. pind og alle vrangpinde: Tag 2 m løs af med tråden på vrangsiden, strik 2 vr, tag 2 m løs af igen med tråden på vrangsiden. Stram lidt til ved 1. maske på retpindene og 3. maske - den første strikkede - på vrangpindene, så armbåndet bliver rundt. Strik til ønsket længde, luk af og sy sammen.
Jeg har snoet armbåndet, når jeg har syet det sammen, så alle omgangene kan ligge helt glat på armen, når man har det på, men man kan også bare "bunke" det som på fotoet.

P.S. Jeg ved godt, der ikke er noget, der hedder "maskeri". Jeg kunne bare ikke dy mig for at bruge bogstavrimet.