Alle killinger tror, at den hele natur er skabt udelukkende til deres underholdning.
François-Augustin de Paradis de Moncrif
Jeg har slået citatets skaber med det imponerende navn op. Han var ikke overraskende fransk, dog med skotske aner, levede 1687-1770 og var forfatter og digter.
Han fik bl.a. i 1727 udgivet et værk med den ligeledes imponerende titel Histoire des Chats : dissertation sur la prééminence des chats dans la société, sur les autres animaux d'Égypte, sur les distinctions et priviléges dont ils ont joui personnellement. Om citatet stammer derfra, har jeg ikke kunnet finde ud af.
Katten på billedet er Mads-Peter, som vi mødte på godsbaneterrænet for en uges tid siden. Han er endnu kun en stor killing, og jeg er sikker på, han lever op til citatet. Når han ikke lige lå i fred og skygge og betragtede den store verden, løb han rundt og legede med visne blade, græsstrå og hvad han ellers kunne finde. Han ville også gerne snakkes med og kæles for.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar