I år kunne vi ikke nøjes med mindre end 3 uger, og med det gode vejr i september blev det en veritabel havefest.
Det blev som altid også en strikkefest. Dels strikker vi jo stort set altid.
Her sidder vi ude en tidlig morgen, og sjovt nok strikkede vi alle blåt.
Annetts trøje i forgrunden er nok ved at være færdig, Dorthes børnesweater i baggrunden er for længst færdig, og mit lyseblå tørklædesjal blev færdig i går. Nå ja, der skal heftes ender, men bortset fra det...
Og dels lever strikkefestivalen på Fanø i bedste velgående. Jeg skulle hilse og sige, at den faktisk var bedre, hyggeligere og mere afslappet end nogensinde. Efter de kommentarer vi hørte rundt omkring, var vi ikke de eneste, der syntes det.
Både Sønderho og Nordby havde masser af større og mindre arrangementer, og Fiberfolk var flyttet ind i Fanøhallen, og der er nok så spændende udstillere som tidligere, hvor det var de førende (efter min mening kedelige) strikdesignere, der huserede. Sidste år brugte vi under et kvarter i hallen, i år var vi der nok et par timer.
De er så gode til at pynte op i Sønderho. Overalt så man de sjove små huse - der må være blevet indtaget en del flødeskum i årets løb - og vimpelguirlander.
Fuglene her holdt til i Haven (et rigtig godt spise- og kaffested) i Nordby, og der var også vimpler mange steder. Vi var selv med til at producere flere, da vi på en af strikkestationerne brugte en for os ny teknik (som jeg vender tilbage til, når den er blevet afprøvet på noget større) til fremstilling af vimpler.
 |
| Hygge i Haven. Annett og Dorthe sidder i baggrunden med strikketøjerne |
Der er mange fine haver på Fanø, og i nogle af dem er der dyr. Det gør dem endnu mere festlige efter min mening. Katte og hunde, men også fjerkræ. Moskusanden med ællinger på tur så jeg i Sønderho.
I vores egen have - "egen" er en tilsnigelse, for det er et hus, vi har lejet; og "have" er også en tilsnigelse, for det er en naturgrund - så vi i år ingen kaniner.
Jeg læste, at der har været sygdom blandt kaninerne i 3 år, men vi så kaniner andre steder, og forhåbentlig kommer bestanden op igen. Det kan godt ske, jeg ikke er enig med golfbanen om det, sådan set er det en 18-hullers bane, men der er altid flere huller på grund af kaninerne.
Til gengæld kiggede en hare lige ind på mig gennem vinduet, og der er fasaner og rådyr. Mindst fire forskellige rådyr så vi.
Denne unge hun var den første, der besøgte os, og hun kom tilbage flere gange. Måske ses vi igen næste år. Vi har i hvert fald bestilt huset igen.
Det var den bedste beskrivelse jeg har set/hørt om den nye fanøfestival, og jeg er enig i, at den lyder bedre end dens egen forgænger.
SvarSletJeg valgte Hurup i år, fordi jeg hørte, at den på Fanø lukkede. Da jeg så erfarede, at andre tog det op, havde vi lejet sommerhus i Thy, men så var det heller ikke mere ærgerligt end som så, for jeg var også nysgerrig efter at finde ud af, hvordan den var sat op. Det var faktisk rigtig godt, selv om der var skuffende få udstillere, men det skyldtes nok delvist det lidt irriterende, at tre af de største af denne art falder enten oven i hinanden eller lige efter hinanden, men jeg kan godt se, at der ikke rigtig er andre årstider, der vil egne sig til den slags arrangementer.
Egentlig er den "nye" Fanø-festival bare en fortsættelse af den "gamle", bare uden Seyfarthernes arrangementer - hallerne og workshops. Jeg ved ikke, om de i Hurup troede, at Fanø ville lukke, da de købte navnet, men i så fald var de nok lidt naive. De har nok bare regnet med, at der var mange, der lige som dig var blevet bildt ind, at Fanø var lukket ned for evigt. Det blev jo slået stort op.
SvarSletDet kommer nok en del an på temperament, hvilken festival, man foretrækker. Netop workshops er der vist rigtig mange af i Thy, det er mere afdæmpet på Fanø. Stemningen kan også være forskellig, og det er tydeligt i Nordby på Fanø, at forretningslivet er glade for forandringen. De kan nu meget bedre være en del af arrangementet.
Jeg kan dog ikke forestille mig, at den noget snobbede stemning, der var over Seyfarth-arrangemnetet er fulgt med til Hurup.