Sådan har det jo egentlig været i flere år, måske altid, man havde en tydelig fornemmelse af, at det der foregik i Sønderho og andre steder på øen var et noget uvelkomment vedhæng til den "rigtige" strikkefestival i Nordby. Vi har godt nok altid følt os bedst tilpas i Sønderho, men det er jo en anden sag.
Sønderhoninger og andre fannikker må have brugt det meste af vinteren til at strikke små flag til festlige guirlander, som pyntede op under festivalen. Øverst på et stakit i Sønderho og nederst på Galleri Tina Kolding.
Vi fulgte stort set vores sædvanlige program med udsalg i Rindby Forsamlingshus, besøg i alle boderne og de øvrige steder og som et af højdepunkterne strikkebanko. Det er bare så hyggeligt!
Vi var vist i Sønderho hver eneste dag under festivalen, for der var lige dit eller dut, vi skulle tilbage til. Men vi var også i Nordby, hvor erhvervslivet er blevet mere involveret i festivalen. Blandt andet med strikkestationer rundt om i byen, det vil sige små korte workshops, hvor man bare kunne falde ind.
Hvis der altså var plads, hvilket bestemt ikke altid var tilfældet. Den strikkestation, vi helst ville have været med til, var optaget hver gang, vi fik bekvemmet os til at komme forbi, men vi deltog i en om skyggestrik, som jeg har praktiseret for en del år siden, hvorefter det er gået i glemmebogen. Det er dog en fin teknik, som jeg måske vil tage op igen. Og det er en rigtig god ide med de strikkestationer, så der sker noget i hele Nordby og ikke bare i teltet ved skolen i byens udkant.
Teltet besøgte vi søndag. Det lignede sig selv med mange stande og urolig meget håndfarvet merino. Vi overvejede at spise frokost der, men der var meget larmende i cafeområdet, så vi valgte slagter Christiansens gode sandwich i stedet.
Jeg var beskeden i mit indkøb af garn, men lidt faldt der altså i kurven:
Det sidste har jeg været ved at strikke klude af, og det kan godt ske, det bliver nogle gode klude, men garnet er irriterende at strikke af, fordi man skal passe rigtig meget på at få hele tråden med. Det splitter helt vildt.
Det blev da det nydeligste nøgle, man kan forestille sig, og jeg skal nok få glæde af mit forholdsvis nye stykke garntilbehør.
 |
| En af Sønderhos strikkedamer i hjemmestrikket bluse og ditto sokker |
Jeg har ikke tænkt over forskellen på de to strikkefestivaller på Fanø, men jeg kun været der to gange, så måske derfor?
SvarSletChristel S's forretningsmetoder bryder jeg mig ikke om, så jeg tror nok, at jeg holder mig til til mit eget løfte om ikke at besøge fanøfestivallen mere, men nu får vi se ... det er jo, om ikke andet, så en dejlig ø.
Hvis du godt kan lide bambus-bomulds-blandingen, kan jeg anbefale Vikings Bambino. Det splitter ikke og er det blødeste bløde garn man kan tænke sig. Jeg har strikket flere bluser af det, fordi bomuldens dårlige egenskaber (især den manglende elasticitet) elimineres af bambussen. Fordelen er, at de strikkede bluser ikke er så varme som var de strikket af uld, hvilket for mig er en fordel.
Jeg har også problemer med, at hjemmestrikket tøj bliver for varmt + at jeg synes, uld kradser, så jeg vil holde udkig efter Bambino.
SvarSletJeg bryder mig heller ikke om fru S's forretningsmetoder. For mig ser det ud til at være pengene, der er det vigtigste.