Hør den lille stær

I lørdags var vi på en arrangeret tur for at høre fuglestemmer og for at lære dem at kende. Det var ikke helt vellykket. Turlederen var af den slags, der går forrest og snakker fremad, så det kun var de højst 5 nærmeste, der kunne høre, hvad han sagde.

Vi hørte dog mange forskellige fugle, men om jeg kan kende dem igen, er et åbent spørgsmål.

Størst chance er der med munken. Dem hørte vi mange af, og vi så den også. Desuden er sangen lidt anderledes end mange af de andre sangfugles. 

Vi hørte ikke stæren på turen, og vi hørte den heller ikke, da vi var i Gram, men vi så nogle stykker meget tæt på. De havde så travlt med at fouragere, at der ikke var tid til at synge.

På det her eksemplar ser man tydeligt alle "maskerne:

Det er vel ikke så underligt, at jeg kalder den en strikkefugl

Den her viser sit meget flot metalskær:

Stæren er en af mine yndlingsfugle. Jeg har godt nok temmelig mange yndlingsfugle, men stæren er en af dem. Fordi den er så flot, fordi vi altid ser mange stære, når vi er på Fanø i det tidlige efterår, og fordi de laver sort sol.

Faktisk så vi en meget stor flok fugle, da vi kørte over dæmningen fra Rømø. Vi så flokken i ret lang tid mod nord, for langt væk til, at vi kunne se, hvilke fugle, det drejede sig om, men de fløj med de karakteristiske vendinger, fuldstændig som når man ser sort sol, så vi tror, det var stære.