Kirker i Thy

Vi har genoptaget vores gamle interesse, kirkearkitektur og -kunst. Yrsa og Annett er med på det, og i løbet af vores uge i Thy i juni fik vi kigget nærmere på nogle af egnens kirker.

Fra den største:

Vestervig Kirke, der er Nordens største landsbykirke, til den mindste:

Lodbjerg Kirke, der er en af Danmarks mindste landsbykirker. Den allermindste skulle være Venø. Kirkerne i Vestervig og Lodbjerg ligger ikke så langt fra hinanden, og fra Lodbjerg kunne vi sagtens se den store Vestervig fylde godt op i landskabet.

Lodbjerg Kirke er en af de efterhånden mange, som Maja Lise Engelhardt har sat sit præg på. Hun har udsmykket den gamle altertavle og prædikestolen og farvesat kirkens øvrige inventar. Det fungerede godt, syntes jeg.

Lige det tog jeg ikke nogen fotos af, men ellers kommer her en billedkavalkade fra nogle af Thys kirker:

Denne billedkvader fra Vestervig Kirke er fra romansk tid og viser to mænd og to djævle, den ene med en meget lang, splittet tunge. Den er blevet opfattet som en advarsel mod at udbrede løgn og sladder, og den kaldes Vestervigs vartegn.

Lige da jeg så denne kvader på Thisted Kirke, syntes jeg, det lignede en mand med en fugl i snor, men det er selvfølgelig en løve med halen hen over ryggen. Motivet var spejlvendt på en anden sten, og der var det meget tydeligere.

Vi er stadig i Thisted Kirke. Detalje fra den smukke sengotiske altertavle fra omkring 1520. Det er Maria Magdalene med salvekrukken, iklædt en moderigtig dragt fra det tidlige 1500tal. Hun er bare så smuk, synes jeg.

Det er hende her sådan set også, hun er bare et par hundrede år ældre og fra unggotikken. Hun kan ses i Snedsted Kirke, som Yrsa kender fra sin barndom, og er fra en korbuekrucifiksgruppe, så det må være Jesus' mor, Maria. Det passer også med den blå klædning.

Her er hele korsfæstelsesscenen fra et billedfelt på Snedsted Kirkes altertavle. Et ret naivt maleri, men også temmelig charmerende. Hele altertavlen er fra omkring 1670, og det er maleriet nok også. Jeg synes, Maria her ligner en velhavende borgerfrue eller adelskvinde.

Ham (eller hende?) her ser heller ikke ud til at have manglet det daglige brød. Det er en ret morsom putto fra et epitafium i Vestervig. Puttier er som regel temmelig velnærede, men de plejer ikke at se så aldrende ud som ham her.

Kirkegårde er heller ikke uinteressante. Rundt om Thisted Kirke var der en del store gravsten, og på en af dem så jeg denne fine blæksprutte:

Den mest stemningsfulde kirkegård var dog Vorupør Gamle Kirkegård, hvor gravstenene i den grad fortalte historier, især om mænd, der var omkommet på havet, men der var også sten over rigtig mange børn og unge. For de unges vedkommende var det som regel deres venner og veninder, der havde opsat gravstenen.