Sider

lørdag den 24. juli 2021

I tehuset på Mols

 

For nogle år siden var der på Åboulevarden her i byen en skøn tesalon med navnet Simply Tea

Der skulle udføres et større vejarbejde og nybyggeri på og omkring Åboulevarden. Simply Tea lukkede. Det var et savn for os, men endnu mere for vores veninde Bodil. Så vidt vi ved, findes der ikke nogen ordentlig tesalon i Århus nu. Jo, Perch har da en salon, men det er overhovedet ikke det samme.

Derfor var det med stor tilfredshed at jeg opdagede, at ejeren af Simply Tea, Alexis Kaae (som jeg ikke er i nær familie med på trods af navnet), har åbnet et tehus på Mols.

Der var basis for en udflugt. Bodil ville gerne med, men vi beholdt det som en overraskelse, hvor vi skulle hen.

Vi tog af sted i perfekt vejr i onsdags, og Bodil reagerede helt rigtigt, da vi nåede målet - meget overrasket og meget glad. Vi indtog med stor nydelse vores te, sandwich og scones og følte os meget forkælede. Jeg kan godt lide at prøve noget nyt, så jeg havde valgt en Puerh-te, som jeg aldrig har smagt før. Den var ret anderledes end andre teer, men jeg kunne godt lide den, selv om den ikke lige på minuttet blev min yndlingste.

Puerh-tekager i mængder i butikken

Vi fik også en lille snak med Alexis, som fortalte, at hun vil prøve at dyrke te på en skråning ved huset. Snakken blev dog brat afbrudt, da der pludselig lugtede af brændte scones. Spændende om projekt tedyrkning lykkes. Hun havde også nået at fortælle, at hun nok ikke vil åbne sit tehus for servering for evigt, men mon ikke vi kan nå endnu et besøg. Bodil har allerede planlagt sin næste gang.

Butikken med fristende teer og teudstyr i tilknytning til tesalonen blev selvfølgelig også besøgt, og et par teer blev købt med hjem til senere nydelse.

Et kig ind i den æstetiske butik

lørdag den 17. juli 2021

Kirker i Thy

Vi har genoptaget vores gamle interesse, kirkearkitektur og -kunst. Yrsa og Annett er med på det, og i løbet af vores uge i Thy i juni fik vi kigget nærmere på nogle af egnens kirker.

Fra den største:


Vestervig Kirke, der er Nordens største landsbykirke, til den mindste:



Lodbjerg Kirke, der er en af Danmarks mindste landsbykirker. Den allermindste skulle være Venø. Kirkerne i Vestervig og Lodbjerg ligger ikke så langt fra hinanden, og fra Lodbjerg kunne vi sagtens se den store Vestervig fylde godt op i landskabet.


Lodbjerg Kirke er en af de efterhånden mange, som Maja Lise Engelhardt har sat sit præg på. Hun har udsmykket den gamle altertavle og prædikestolen og farvesat kirkens øvrige inventar. Det fungerede godt, syntes jeg.

Lige det tog jeg ikke nogen fotos af, men ellers kommer her en billedkavalkade fra nogle af Thys kirker:


Denne billedkvader fra Vestervig Kirke er fra romansk tid og viser to mænd og to djævle, den ene med en meget lang, splittet tunge. Den er blevet opfattet som en advarsel mod at udbrede løgn og sladder, og den kaldes Vestervigs vartegn.



Lige da jeg så denne kvader på Thisted Kirke, syntes jeg, det lignede en mand med en fugl i snor, men det er selvfølgelig en løve med halen hen over ryggen. Motivet var spejlvendt på en anden sten, og der var det meget tydeligere.



Vi er stadig i Thisted Kirke. Detalje fra den smukke sengotiske altertavle fra omkring 1520. Det er Maria Magdalene med salvekrukken, iklædt en moderigtig dragt fra det tidlige 1500tal. Hun er bare så smuk, synes jeg.



Det er hende her sådan set også, hun er bare et par hundrede år ældre og fra unggotikken. Hun kan ses i Snedsted Kirke, som Yrsa kender fra sin barndom, og er fra en korbuekrucifiksgruppe, så det må være Jesus' mor, Maria. Det passer også med den blå klædning.



Her er hele korsfæstelsesscenen fra et billedfelt på Snedsted Kirkes altertavle. Et ret naivt maleri, men også temmelig charmerende. Hele altertavlen er fra omkring 1670, og det er maleriet nok også. Jeg synes, Maria her ligner en velhavende borgerfrue eller adelskvinde.



Ham (eller hende?) her ser heller ikke ud til at have manglet det daglige brød. Det er en ret morsom putto fra et epitafium i Vestervig. Puttier er som regel temmelig velnærede, men de plejer ikke at se så aldrende ud som ham her.

Kirkegårde er heller ikke uinteressante. Rundt om Thisted Kirke var der en del store gravsten, og på en af dem så jeg denne fine blæksprutte:



Den mest stemningsfulde kirkegård var dog Vorupør Gamle Kirkegård, hvor gravstenene i den grad fortalte historier, især om mænd, der var omkommet på havet, men der var også sten over rigtig mange børn og unge. For de unges vedkommende var det som regel deres venner og veninder, der havde opsat gravstenen.

lørdag den 3. juli 2021

Ferie ved havet

Hvorfor har vi dog aldrig været i Nørre Vorupør før? At det er et sted efter vores hoveder, fandt vi ud af, da vi omkring Sankt Hans tilbragte en uge i sommerhus netop der.

Vorupør bagfyr Sankt Hans aften

Billedet viser Vorupørs vartegn, Vorupør Bagfyr. Ikke et egentligt fyrtårn, men et ledetårn fra 1894, som sammen med et forfyr skulle hjælpe bådene på havet med at navigere ind over revlerne.

Vi kunne også navigere efter bagfyret, for vi kunne se det fra vores sommerhus. Fem minutters gang så var vi ved fyret, og hvis vi fortsatte 1-2 minutter, var vi ved vandet med fiskebutikker, restauranter, caféer og liv. Lige noget for os.

Desuden er Vorupør en usædvanlig sød by. Mange af husene er hvide. Ikke usædvanligt for kystbyerne i Thy. Og pænt, synes jeg - mon det er en særlig vestkyststil? Det er også en by, der er befolket året rundt - ikke bare et feriested, selv om der meget forståeligt er store sommerhusområder i nærheden.

Det rød/hvide tårn i billedets højre side er altså ikke bagfyret.
Jeg tror, strandens livreddere måske holder til der.

Bålet var aflyst Sankt Hans aften, men solnedgangen var til gengæld en af de flotteste, vi nogensinde har set. Da solen forsvandt kom månen, og den var lige så flot. Fuldmåne minus én dag, stor, lysende og med vildt mange detaljer. 

Der har tidligere været landingsplads i Vorupør. Det er der ikke mere, men der er en forening, der forsøger at bevare og restaurere nogle af havbådene, så de kan bruges til fritidssejlads. Foreløbig ligger nogle stykker nok så dekorativt på stranden, og det så fantastisk ud i solnedgangen. En af de restaurerede havbåde er for resten placeret i museet.

Kombinationen af at være ude i naturen, men samtidig i gåafstand fra bylivet er ikke til stede i flertallet af de sommerhuse, vi kan leje gennem vores forhenværende arbejdsplads, så Vorupør er kommet højt op på listen over steder, vi vil tilbage til.