I den tomme by

Byen er unægtelig mindre befolket end normalt. Jeg var der i går omkring middagstid, og da så strøget sådan ud:

Det undrer mig lidt, at der var så tomt, for der er trods alt en del butikker, der har åbent, og det var torsdag, som efterhånden næsten tæller med til weekenden for en del mennesker. 

Måske er det, fordi Århus er en by med mange studerende - faktisk er en syvendedel af indbyggerne studerende, efter hvad jeg ved. Og de studerende har i hvert fald lang weekend og plejer at fylde godt op i gadebilledet, men i dag var det overhovedet ikke svært at holde afstand.

Hvorfor var jeg egentlig selv i den halvlukkede by en regnfuld formiddag? I hvert fald ikke for at få en kop god cafékaffe, selv om jeg længes efter det.

Ganske vist sælger mange caféer take-away kaffe, men dels gider jeg ikke drikke min kaffe på åben gade, når vejret ikke er bedre, og dels får jeg som regel altid brug for et toilet ret kort tid efter, jeg har indtaget kaffe. Og det er et problem i Århus i denne tid. Der er en udpræget mangel på åbne offentlige faciliteter. Selv i Bruuns Galleri har man med henvisning til corona-situationen lukket toiletterne af, på trods af, at der er masser af åbne forretninger i Bruuns. Så ingen kaffe til mig uden for hjemmets fire vægge.

Nej, forklaringen er selvfølgelig noget med garn. Jeg blev fristet af et godt tilbud på ren cashmere hos Charlotte Tøndering, så det var det, jeg var i byen for at hente.

Faktisk har jeg aldrig strikket med ren cashmere, kun med cashmere-blandinger, og jeg har også kun et enkelt 100% cashmere garn i lageret. Indtil nu altså, nu er der lidt mere, som jeg agter at forvandle til luksuspulsvarmere. Her er mit cashmere:

Det var jo så endnu en forøgelse af garnlageret, selv om jeg endnu ikke er kommet på den rigtige side efter januars udskejelser, men jeg er gået i gang med ærmerne på den famøse "Terapeutens Cardigan". Det må hjælpe godt på garnlagerets størrelse, når den inden forhåbentlig alt for længe er blevet færdigstrikket.

Frost i februar

Er det ikke adskillige år siden, vi har haft så megen frost? Her har vi også lidt sne, andre steder i landet er der vist meget mere. Det ser da meget pænt ud, jeg er bare ikke så meget for at gå ture i det. Dels er det bidende koldt, når det blæser, men hvad værre er, at der mange steder er is under sneen. Det er altså glat, og det har jeg respekt for.

I sidste uge var vi en tur i Randers. Da var det både koldt og blæste. Vi gik alligevel en lille tur ved havnen, men den blev ikke så lang, som vi havde forestillet os.

Det store grønne skib, der bedømt på duften var kommet med savsmuld, hed Anna Lehmann og var fra Lübeck, men egentlig var det isen i fjorden, jeg fotograferede. Jeg var forundret over, at der var så meget.

Til kyndelmisse var der også frost, men vindstille. Der var så dejligt i parken den dag, og jeg havde heldigvis kameraet med mig:

Fyrretræet var blevet dekoreret med et fint lag rim

Der var også andre, der gik morgentur i parken

Solsorten syntes i hvert fald, at det var hundekoldt

Birkens rakler er allerede store

Højt på en gren - en råge

Ikke på ønskesedlen

 

Bemærk at der kun er 25 g i et bundt. Det må bestemt være verdens dyreste garn. Ren vicuña, men det bliver ikke lagt i min kurv alligevel. Intet - og jeg mener INTET - garn kan være så meget værd.

OK, hvis man havde en månedsløn på en million, så ville det måske se anderledes ud, men det har jeg så ikke lige.

Også hos det tyske firma Pascuali har de ren vicuña, det er bare en anelse billigere end Langs. Jeg har nu en mistanke om, at det i virkeligheden er det samme garn, bare med forskellig etiket, men det er sådan set kun af akademisk interesse.

På en af de sider, hvor jeg læste om luksusgarnet var der også en video, hvor man så, hvordan vicuñaerne bliver indfanget, og det så ærlig talt lidt barsk ud, så også af den grund kommer der ikke noget vicuña-garn i hverken min indkøbs- eller strikkekurv, heller ikke selv om jeg var multimillionær. Lad dog de vicuñaer beholde deres uld selv.

Noget andet er, at Pascuali har en rædsom masse meget lækkert garn. Mon ikke der er en forhandler i Berlin eller Hamborg med et større udvalg? Det vil jeg undersøge, når verden engang nærmer sig det normale igen, for så vil jeg dertil og mærke, dufte og se farver.