Strikkeopskrifter og deres beskaffenhed

Hvor er kvaliteten af strikkeopskrifter dog forskellig. Danske strikkeopskrifter har en en næsten fast pris - 30 eller 40 kr. - men det er godt nok meget forskelligt, hvad man får for pengene. Og apropos penge, så vil jeg lige gøre opmærksom på, at dette indlæg ikke er sponseret, det er bare min egen uforbeholdne mening.

En af de gode designere er Sanne Bjerregaard, også kendt som Rasmilla. Jeg har strikket adskillige af hendes modeller, sidst Hjertetrøjen:

Ikke alene er Sanne Bjerregaards opskrifter gennemarbejdede (jeg tror kun, jeg har fundet en enkelt fejl, og den var minimal), de er også både innovative og med smarte finesser.

Hjertetrøjen er for eksempel strikket i omvendt glat, så man er nødt til at strikke hver anden pind med vrang i bærestykket og på kroppen. Ærmerne kan derimod strikkes på vrangsiden med bare ret, så man undgår de besværlige vrangmasker, og der er en fin anvisning på, hvordan man vender arbejdet og med et lille fif undgår huller i ærmegabet. Ribben forneden på trøjen startes også efter en retpind på forsiden, hvilket ser en del bedre ud, end hvis man starter den efter en vrangpind. Det ved en erfaren strikker, men for de mindre erfarne er den slags detaljer guld værd for et godt resultat.

Sannes opskrifter til både børn og voksne kan købes på Ravelry, men hun samarbejder også med Filcolana, og de opskrifter er oven i købet gratis.

En anden designer, jeg er glad for, er Mette Hvitved, der designer under navnet PetiteKnit. Også hendes opskrifter har mange gode detaljer, og hun er vist helt fortjent en af de mest populære strikdesignere netop nu. 

Jeg har moret mig en del over, at nogle garnforretninger har været nødt til at tilpasse deres udvalg efter hendes opskrifter. På et tidspunkt designede hun en Sweater i et Noro-garn. Noro var ellers lidt ude af det danske marked på det tidspunkt, men pludselig kunne man få netop det garn i utrolig mange butikker.

Jeg har selv strikket et par af hendes modeller, og der var bare ikke noget at være i tvivl om på noget tidspunkt. Sidste år strikkede jeg Ankers heldragt til en baby, der ventes i februar:

Den er bare sød, synes jeg. Garnet er Sandnes Sunday PetiteKnit, der er udviklet i samarbejde med netop Mette Hvitved, blandt andet har hun designet nogle af farverne. Det er immervæk også noget af et skulderklap. 

I den anden ende af min personlige skala over designere ligger Britta Wilfert. Jeg købte sidste år hos garnbutikken Sommerfuglen et kit med en cardigan kaldt "Terapeutens cardigan" designet af denne designer. Cardiganen er ikke færdig endnu, og det er opskriftens skyld. Det varede nemlig ikke længe, inden jeg opdagede, at der var fejl i den. Tydeligvis var cardiganen kun strikket op i den mindste størrelse, og der manglede simpelthen flere gange maskeantal for de andre størrelser.

Tre gange måtte jeg kontakte Sommerfuglen, inden de indrømmede, at der faktisk var fejl - eller rettere mangler - i opskriften. Efter første henvendelse, hvor de nægtede, at der var noget galt, blev jeg sur og smed det hele til hjørne. Så tænkte jeg, at så let skulle de alligevel ikke slippe. Henvendte mig endnu en gang med negativt resultat. Først efter tredje kontakt indrømmede de, at der var fejl, og jeg fik en rettet opskrift. Jeg strikkede videre, men efter et stykke tid opdagede jeg, at opskriften da ikke rettet hele vejen igennem. Så blev jeg sur igen, men opgav flere henvendelser. Så hellere strikke videre efter bedste evne. Nu mangler jeg kun ærmerne, og dem regner jeg med også selv at kunne improvisere, så der er lys for enden af tunnelen, men jeg vil aldrig strikke en Britta Wilfert model igen. Det er simpelthen ikke sjovt at strikke efter så sjusket en opskrift.

Her ligger den halvfærdige cardigan og flyder på en stol

Netop det med at modellen er strikket op i alle størrelser og alle varianter mener jeg, man med rette kan forvente, når man betaler for en opskrift, men jeg har flere gange været ude for, at det ikke har været tilfældet. Det er godt nok at springe over, hvor gærdet er lavest.

På Ravelry kan man finde opskrifter, hvor man kan få lov at teststrikke. Det har jeg været med til nogle gange, og selvfølgelig bliver der teststrikket i alle størrelser. Belønningen for arbejdet er selve opskriften.

Jeg var jo noget kry, da jeg for et par indlæg siden fortalte, hvor mange meter, mit garnlager var svundet med sidste år. Ganske kort tid efter kom jeg til at købe nyt garn, bare fordi...

Når sandheden skal frem, købte jeg endnu flere bundter end dem på billedet

I dette tilfælde, fordi det er så lækkert, og fordi det er GOTS-certificeret, altså produceret med hensyn til både mennesker, dyr og miljø. Og så var det lidt på tilbud, så jeg lod mig lokke. Garnet hedder Rosy Green Wool Cheeky Merino Joy, og det er en fornøjelse at strikke af. Sidste år blev det til denne lille trøje, som for øvrigt netop var en prøvestrikning af en opskrift fra en dansk designer, der hedder Elsebeth Judith Sørensen:

Jeg er også kommet til at købe lidt andet garn. Bare fordi... det er et nyt garn, jeg har lyst til at afprøve.