Jeg håber ikke, jeg nogensinde bliver færdig med Fanø, men jeg kan her på en af årets sidste dage blive færdig med at blogge om dette års Fanø-ferie, der som sædvanligt fandt sted i september.
Ud over det, jeg allerede har berettet om, var Fanø i år også:
|
Travetur på Hønen på sydøen. |
|
Et møde med Anker Drømmefanger på nordøen. Anker er lavet af kunstneren Thomas Dambo, og Dorthe giver et indtryk af, at Anker er en pænt stor trold. |
|
Krager på stranden. |
|
- og på antennerne. Nå, det har jeg vist nævnt før. |
|
Sønderhos stråtækte huse |
|
Det maleriske gamle skibsværft på havnen i Sønderho |
|
Sælerne på sandbanken i havnen i Nordby, der her er lige ved at blive oversvømmet af højvandet. Der var mange sæler i år. På et tidspunkt så vi ni samtidig. |
|
Solnedgang på Rindby Strand. Man kan også lige skimte månen, hvis man ser godt efter. |
|
Udsigt til Esbjergs lys fra Nordby |
Og så var der rigtig meget hygge i sommerhuset med killingerne, men det har jeg i hvert fald skrevet om før.
Har I et fast sommerhus, I lejer?
SvarSletJeg prøvede at få fat i et til 2021-strikkefestivalsweekenden fra midtuge til midtuge lige som jeg gjorde i 2018, men det var mig umuligt, så jeg opgav og fandt et i hovedlandet, for jeg gider ikke være med i weekendræset med færgen - og desuden er det fjollet at skulle ankomme og afrejse midt under strikkeweekenden.
Så vi kommer ikke til at bo på Fanø i 2021 ...
Vi plejede at have et fast sommerhus, som vi godt kunne få fra midt i ugen, men ejeren er minsandten begyndt selv at bruge det, så vi har måttet finde på noget andet. I år og også næste år lejer vi et sommerhus i to uger med strikkefestivalen i weekenden i midten. Det er nemlig ganske rigtigt håbløst enten at ankomme eller at skulle af sted igen lørdag i strikkeweekenden.
SvarSlet