Sort sol i februar

Det er ikke så vildt megen sol, vi har fået i februar, men for en uges tid siden så vi sort sol. Dog ikke med stære, men med finker. Kvækerfinker.

I nærheden af Hjøllund, lige ved hovedvej 13, har kvækerfinkerne natkvarter. Om dagen mæsker kvækerfinkerne sig i bunden af løvskovene, hvor de især spiser bog. Efter sigende har det været et umanerlig godt år for bog, og dermed også for kvækerfinkerne.

Om aftenen flyver finkerne i store flokke ind i fyrre- og granskovene, hvor de overnatter i de høje træer. Og når jeg skriver store flokke, så mener jeg store. I hvert fald 100000 individer, men måske det dobbelte antal.

Det er ikke en snavset linse, man ser på dette billede. Det er fugle!

Indflyvningen og landingen foregår ledsaget af en livlig koncert, faktisk er der et meget højt lydniveau. Hovedvejen med megen tung lastbiltrafik er lige i nærheden, men det er kvækerfinkernes kvitren, man hører. Jeg optog faktisk også et par små film, men lige nu kan jeg ikke finde ud af at få dem overført fra kameraet, men søg på kvækerfinker og Hjøllund på YouTube, så findes der andre film med kvækerfinkernes lyd.

Der er altid plads til én til - eller er der?

Man kan godt ane, at kvækerfinkerne ligner bogfinker
en hel del, men det var lige det mørkeste til at få
gode nærbilleder

Stort set alle stod med ansigtet vendt mod himlen, og nogle - blandt andet jeg - fik en hilsen fra fuglene. Lige på kinden, heldigvis ikke i de ellers vidtåbne øjne.

Da en anden tilskuer også blev ramt, udbrød en mand i hendes selskab: "Jeg så, hvem der gjorde det! Det var ham den tykmavede lige der". Kvikt fundet på, synes jeg.

Måske er kvækerfinkerne allerede ved at flyve til yngleområderne højere nordpå, måske fouragerer de stadig i vores bøgeskove og overvintrer i nåleskovene. Det var i hvert fald en kæmpeoplevelse at se og ikke mindst høre de store flokke.