Det gik meget godt i begyndelsen af året, men i juni holdt Rasmilla ophørsudsalg. Hendes kvaliteter var ganske vist præcis de samme, som man kan få med diverse andre labels på, men det var hendes indfarvninger ikke. Og jeg vidste, at der var én af dem, jeg meget gerne ville strikke af. Jeg faldt i og købte godt ind af den pågældende farve, og jeg glæder mig stadig til at strikke af den.
I sidste tredjedel af året opgav jeg totalt mit fortsæt og bestemte mig i stedet for ikke at have dårlig samvittighed, når nyt garn blev indlemmet i lageret. Det var dejligt!
Jeg har strikket godt 10000 m, men brugt næsten 13000, fordi noget er blevet strikket med dobbelt garn. Begge tal er dog væsentlig lavere end i 2017, og de burde også være højere. Faktisk har jeg strikket mere, men jeg trevlede usædvanligt meget op i løbet af året. Det tæller jo ikke med nogen steder.
Mønsteret hedder Hitofude, og det er kreeret af den japanske designer Hiroko Fukatsu. Hitofude betyder "et enkelt penselstrøg", og det passer fint, for teoretisk set kan man strikke cardiganen fra ende til anden uden at skulle begynde på et nyt nøgle garn. Hvis det, man strikkede af, ellers var stort nok.
Det sjoveste, jeg strikkede i 2018, var uden tvivl girafdragten til min kusines barnebarn, Jens. Den har godt nok tidligere været vist her på bloggen, men jeg gentager ligge successen:
Også de babysneakers, jeg faldt over en opskrift på, har jeg haft meget fornøjelse af:
Jeg har lavet 2-3 opskrifter, men ikke offentliggjort nogle af dem endnu. Den ene er lige på trapperne, men mon ikke det burde være et mål for 2019 at få offentliggjort de andre også. Jeg er meget god til at læse engelske opskrifter, men det taget mere tid for mig at oversætte mine egne. I nødsfald kommer de kun på dansk.
Strikkeriet kostede mig omkring 3500,- kr. i 2018. Det er helt OK, synes jeg.
Det er da en billig hobby! Der er vist mange, der bruger mange, mange flere penge på, hvad de nu engang går og beskæftiger sig med.
SvarSletMen jeg forstår både dit løfte til dig selv og at du brød det igen ;-)
Så må Røde Kors få noget garn, hvis ikke du når at bruge det hele i dette liv.