Træet er den store platan, der står på det lille torv, der nu er parkeringsplads, over for det hus, hvor Yrsa bor. Den er en fryd for øjet på alle årstider, og vi kigger altid på den, når vi besøger Yrsa. Vi ved, at Yrsa også nyder den meget.
Platanens bedste kendetegn er nok stammerne, hvor barken skaller af, så det nærmest ser ud, som om træet er iklædt camouflagetøj.
Man kan ikke se det på det store billede, men på det lille billede kan man se det på en af de tyndere grene. Man kan også se, at bladene i faconen ligner ahorn, og man kan se de kuglerunde, piggede frugter.
På det øverste billede kan man til gengæld i højre side se en lille skulptur.
Det er en smuk ung hest eller et stort føl, der er ved at træde en slange eller drage under fode. Skulptøren er Helen Schou, der vist var særlig god til at modellere heste. Det er også hende, der har lavet den imponerende "Den Jyske Hingst", der står et andet sted i Randers. Og rytterstatuen af Christan X, der står ved domkirken i Århus.
Nej, det træ kan man ikke tage fejl af, hverken med eller uden blade, og jeg synes lige som dig, at det er et meget smukt træ.
SvarSlet