2017s bedste musikoplevelse

Ingen tvivl om årets allerbedste musikoplevelse i 2017. Det var selvfølgelig koncerten i Elbphilharmonien  i Hamborg, hvor vi hørte Arnold Schönbergs Gurre-Lieder.

Ih, hvor havde vi glædet os, og ih, hvor det hele levede op til forventningerne.

Her er vi på vej op til den store og fantastisk smukke koncertsal. Elphi er er kæmpestort hus!

Og nu til noget helt andet: For nogle år siden erklærede vi, at hvis de to jazzsangerinder Madeleine Peyroux og Stacey Kent nogen sinde kom til Danmark, ville vi gøre meget for at komme til deres koncerter. De er begge amerikanere, og begge har tilknytning til Frankrig og synger til vores store fornøjelse en del på (godt) fransk. Minsandten om de ikke begge to kom i 2017. Madeleine Peyroux her i byen og Stacey Kent i Ålborg.

Begge er vist også blevet sammenlignet med Billie Holiday, og jeg kan godt høre hvorfor, men synes egentlig ikke, sammenligninger er nødvendige. Begge klarer sig udmærket på egne ben.

Det blev et par gode koncerter. Madeleine Peyroux og hendes musikere var super professionelle, og hun var overraskende morsom. Jeg lo faktisk rigtig meget til den koncert. Og så var det selvfølgelig skøn musik.

Man måtte selvfølgelig ikke fotografere til koncerten,
men her er et billede fra inden, den gik i gang.

Også Stacey Kent kan bare sit kram. Der er ikke en tone eller frasering, der sidder forkert. Vi nød musikken, men vi kunne ikke lide Musikkens Hus i Ålborg. Det virkede mørkt og underlig forladt. Den sal, vi var i, blev kaldt Intimsalen, men den var ikke specielt intim efter vores mening, bare grim og kedelig. Faktisk ødelagde det oplevelsen en lille smule. Madeleine Peyroux koncerten virkede mere intim, selv om den foregik i Musikhusets store sal.

Foto: Tore Sætre

Billedet er taget af Tore Sætre ved en koncert i Oslo i 2016 (tak for at det må bruges!). Jeg tror, det var samme lineup i Ålborg.

Ellers er det mest nogle symfonikoncerter, jeg husker. Brittens War Requiem har jeg tidligere skrevet om. Senere gjorde både Sjostakovitjs 7. symfoni "Leningrad Symfonien" og Mahlers 3. symfoni stort indtryk. Alle tre dirigeret af Marc Soustrot, og til alle tre koncerter var der hentet forstærkning til orkestret. Det var gode koncerter.

Og endelig også en lille perle af en helt anden slags, nemlig med et rent Bach-program. Meget mindre orkester, igen Soustrot på dirigentpodiet og solister fra orkestrets egne rækker. Tydelig afslappet stemning og ekstranumre. Det var en koncert, jeg blev glad i knolden af.

Alt i alt et super godt musikår.