Uldfestival i Saltum

Når vi havde lejet vores sommerhus så forholdsvis tidligt på året, havde det en grund: Vi ville til uldfestivalen i Saltum, som vi ikke har prøvet før, men som vi har hørt meget godt om.

Selve festivalen er nu flyttet lidt uden for byen i nogle telte på en mark, men det betyder ikke, at der ikke foregik noget i selve Saltum. Faktisk så det ud til, at stort set alle i byen var involveret, der formeligt summede af liv.

Blandt andet var egnssamlingen åben. Den består af en hel del huse med forskellige udstillinger, men det sjoveste var nok en samling af 150 strikkede kjoler.

Strikket af én eneste kvinde, nemlig Marie Larsen, født i 1922. Hendes familie har fortalt, at hun altid strikkede, og det tror man gerne, mængden af efterladte kjoler taget i betragtning. Marie var ikke bange for farver, og kjolerne var meget delikat præsenteret i forskellige farveblokke.

De fleste af kjolerne var strikket med bærestykke, som man kan se på det øverste billede, men man kunne alligevel godt lidt følge tendenser i moden, især i farverne, men også i modellerne.

På udstillingen blev der også vist lidt andet end kjoler. Blandt andet den fine rosa top, der vist nok var fra lige efter krigen.

Alt var utrolig fint strikket, hun har været dygtig, hende Marie.

Festivalen mener selv, at den er den største i Skandinavien, og det er sikkert rigtig nok. Der var i hvert fald enormt mange stande. Mange af dem havde bare det samme garn, eventuelt med forskellige banderoler. En irriterende praksis, synes jeg.

Supersoft og Coast fra Knoll Yarns var rigt repræsenteret under mange forskellige navne.

Desværre eksisterer samme firmas Samarkand-garn ikke mere. Den har jeg været meget glad for, og jeg har da også stadig lager af en del farver. Imidlertid har Hjertegarn fået en tilsvarende kvalitet, som de kalder Wool Silk, ligesom de også har fået en uld/bomuld i samme sammensætning som Coast. Hjertegarns er bare økologisk, men måske er det alligevel Knoll-garner i Hjertegarn-forklædning og med uld/silken på menuen igen???

Mine indkøb var beskedne (synes jeg da selv), og jeg købte hverken suppe eller sokker. Festivalen har ry for, at vejret altid er elendigt, men vi havde jo heller ikke været der før, og vi bragte måske det gode vejr med :) Det har ejeren af sokkestanden nok ikke været tilfreds med, både dejlige uldsokker og sup(p)er egner sig bedre til regnvejsdage end til klar sol.