Specialiteterne omfatter bl.a. pasta, rapsolie, karameller, øl og lakrids. Jeg kan hverken lide rapsolie eller lakrids, karameller spiser jeg ikke, øl drikker jeg kun sjældent, og pastaen, som jeg godt kender, adskiller sig ikke meget fra anden god pasta efter min mening.
Så alt i alt er Bornholms specialiteter ikke lige i min interessesfære. Der er dog undtagelser. Juicerne og safterne fra Bornholms Mosteri kendte vi ikke i forvejen, men det kom vi til, for man kunne få dem på næsten alle caféer. De er rigtig gode, synes jeg, smager mere af frugt og mindre af sukker end andre frugtsafter, sådan lidt som i Tyskland. Ved første mundfuld blev jeg næsten forskrækket over stikkelsbærsaften, så syrlig var den, men da jeg først var blevet advaret, blev den min favorit.
Minsandten om man ikke også kan få de bornholmske moster på en af mine yndlingscaféer her i Århus, nemlig Fika. Dog ikke stikkelsbærsaften. Måske er det, fordi den i modsætning til de fleste andre varianter ikke er økologisk.
Den søde afdeling er også i min interessesfære. Flødeboller, chokolade og is.
Nu kan man få Kjærstrups produkter både i Rønne og i Gudhjem og også i Fields på Amager (men de havde nu lukket, da jeg var der) foruden i Snogebæk. De laver også en masse chokolader, men for mig er flødebollerne stadig toppen.
Man kan også få dem med softice på. Det prøvede vi, men jeg kan meget bedre lide softice for sig og flødeboller for sig.
Der er andre end Kjærstrup, der laver chokolade på Bornholm. Svaneke Chokoladeri på Torvet i Svaneke og Bech Chokolade i Gudhjem med filial i Snogebæk, hvor man i hvert fald ikke skal gå sukkerkold. Bech laver for resten også flødeboller, og de skulle da afprøves, men jeg brød mig slet ikke om bunden.
Som regel tester jeg de forskellige firmaers 70%+ chokolade og somme tider også deres marcipan, og alt var alle steder rigtig godt, men igen var favoritten fra Kjærstrup, nemlig deres 75% Tanzania. Man kan få den i deres netbutik. Jeg er ikke faldet for fristelsen endnu, selv om jeg har fortrudt, at jeg kun købte smagsprøven.
Vi prøvede ikke de bornholmske gourmetrestauranter, men vi så lidt af den store kokkekonkurrence Sol over Gudhjem på havnen i Gudhjem. Ikke så lang tid, for vi havde andet på programmet, men vi så da den senere vinder, Henrik Jyrk fra Restaurant Kul gøre klar.
På konkurrencens hjemmeside kan man se de meget innovative retter, kokkene kreerede. Lidt for innovativt for mig, jeg kan bedre lide enklere mad og mere ydmyge restauranter - og helst til frokost.
De mere ydmyge steder var der til gengæld nogle ret gode af. Jeg kan anbefale caféen på Bornholms Kunstmuseum (man behøver ikke købe billet til museet for at komme ind i caféen), Provianten i Gudhjem, MâdaGo i Rønne og ikke mindst B's Fiskeværksted i Svaneke. Der spiste vi tre gange, men så var vi også ved at være igennem menukortet.
Angående den bornholmske is kommer der et særskilt indlæg.
Er du min hidtil ukendte tvilling? Alle tingene, du nævner i andet afsnit, kan jeg nemlig nikke til ... jeg plejer at sige, at jeg er en af de fem danskere, der ikke kan lide lakrids. Du er altså en anden af de fem :-D
SvarSletKarameller har jeg ikke spist i 40 år og rapsolie har jeg smagt. Én gang, hvilket var rigeligt.
Hvad de mange gode spisesteder angår, vil jeg, med fare for at lyde negativ, hævde, at det vil der nok være alle steder, hvor man har så mange turister, som tilfældet er på Bornholm. Men det er da dejligt, at man til alle tider og alle steder (næsten) kan få noget godt at spise og drikke.
Ja, det er da lidt sjovt, at der er så mange fælles ting, vi ikke kan lide.
SvarSletDu har sikkert ret med hensyn til spisestederne, men jeg synes samtidig, der er mange steder, der er meget lidt opfindsomme med spisekort, der stort set kun indeholder Cæsarsalat, stjerneskud, pariserbøf og de evindelige burgere. Den slags steder var der såmænd også en del af på Bornholm. Det var bare ikke der, vi slog os ned - selv om jeg faktisk holder meget af pariserbøf.