Rosentid

Der er så mange smukke roser i år. Billederne viser bare to af en hel masse, jeg så på en tidlig tur i byen. En af mine venner mener, det måske er den sort, der hedder Peace.

Mit eget forhold til roser er ambivalent. Jeg elsker udseendet og duften, og jeg hader tornene.

I vores blå have har vi en enkelt, en Rhapsody in Blue.

I skumringen ser den næsten blå ud, om dagen er den unægtelig rødlilla. Den dufter vidunderligt, og den har masser af torne.

Vi har også én i hækken. Det er min haderose, for den skal aldeles ikke være i hækken, men det er den ligeglad med.

I forhaven har vi også et par stykker, bl.a. en New Dawn, der af og til er ved at tage magten fra mig, for den gror mildest talt godt. Den dufter også dejligt, og selvfølgelig har den torne, men ikke så mange igen. Heldigvis, for den skal tit beskæres.

Roserne på billedet duftede i øvrigt næsten ikke, så det er nok alligevel ikke Peace. Den skulle vist dufte.