Vores solsorteunger har forladt reden. Vi har ellers haft vældig fornøjelse af at se de to voksne komme med mad og høre ungernes ivrige tiggen.
De voksne havde placeret reden højt oppe på en lille hylde, der er i anden sals højde lige under sternen på vores hus. Jeg var noget bekymret for, hvordan ungerne skulle klare den første flyvetur.
Nu er de altså fløjet ud, og i hvert fald én af dem har klaret turen.
Den sad i lang tid på stakittet og rørte sig næsten ikke, mens Dorthe fotograferede - selv sad jeg på det tidspunkt i frisørstolen.
Held og lykke i livet, små væsener!
Vi har også tit besøg af hr. dompap i denne tid. Når vi sidder i skyggen foran huset, afslører dens bløde fløjtetone, at nu er den i foderhuset.
Jeg fik et ikke særlig vellykket foto af den i dag, men dompappen er nu altid smuk, selv på ikke vellykkede billeder.
Mon ikke fru dompap holder hus i deres rede? Det håber jeg.
Det er noget så hyggeligt med fugleunger i nærheden. Vi nyder dem både her og i Sverige.
SvarSletDen første flyvetur forekommer noget mere risikabel end vores første skridt, men de fleste fugleunger må vel formodes at overleve.
Eller i hvert fald den procentdel, der skal til, for at arten kan overleve.
SvarSlet