Januar

Da jeg gik på arbejde, syntes jeg, at januar var ulidelig lang, og at der altid var ufattelig lang tid til påske.

I år synes jeg, at januar lige er begyndt, og reelt er den så godt som slut.

Jeg kan også godt lide januar nu, især fordi man så tydeligt oplever, at dagene bliver længere og længere. Især om eftermiddagen. Da jeg var arbejdsramt, kunne jeg ikke så godt følge med i det, fordi det tit var helt mørkt, når jeg skulle hjem.

Meget tit er der fint tusmørkelys om eftermiddagen som på fotoet taget fra et af vinduerne i overetagen på vores hus. Jeg holder meget af den blå time, og januar har helt skiftet status i min bevidsthed.

Nyt om havens fugle: Vores dompappepar har været ved foderhuset de sidste 2 dage. Det var dejligt at se dem igen.

Rødkælken

Jeg har så stor fornøjelse af vores rødkælk. Jeg snakker med ham næsten hver dag, og jeg bilder mig ind, at han i nogen grad er blevet vant til, at vi også færdes på matriklen. Ved han måske, at det er mig, der kommer med mad til ham?

Aldrig har jeg kunnet komme så tæt på en vild fugl, når jeg har villet fotografere - under 1 meter. Ekstra godt når ens kamera ikke er udstyret med voldsom zoo. Her er nogle billeder fra i dag:

Jeg ville gerne have haft et rigtigt snebillede med rødkælk,
men dette blev det nærmeste, jeg kom.

Han var nærmest kuglerund i morges. Meget fornuftigt på en kold vintermorgen.

Jeg kviede mig ved at komme helt ned i niveau på de kolde fliser, så vinklen blev ikke så god som den burde have været på det sidste billede.

Jeg spekulerer på, om han efterhånden kan lære at sidde på min hånd og spise. Jeg mener, at det er ret almindeligt i England. Men for resten er jeg vældig godt tilfreds med vores kommunikation allerede nu.

P.S. Kom lige i tanke om Selma Lagerlöfs fine fortælling Rødhalsen. En af hendes Kristuslegender. Den skal vist genlæses.

Knæstrømper

Hurra for strømpebuksernes opfinder.
Det var noget af en revolution, da de kom på markedet.

Jeg synes, jeg bliver mere forfrossen med årene. I hvert fald kan jeg nu godt lide at bruge knæstrømper under mine jeans om vinteren - hvis det er rigtig koldt endda lange underhylere.

Desværre er det svært at finde nogle ordentlige knæstrømper. Jeg er udstyret med et par solide stolper til ben, og nogle knæstrømper, hvor foden passer, kan slet ikke nå op til knæene, fordi de bliver udvidet så meget rundt om læggene. Andre kan måske godt nå op. En kort tid. Så glider de ned og hænger i ål.

Det gjorde mine knæstrømper også, da jeg var barn. Jeg kom til at tænke på det forleden dag, og jeg kunne næsten høre, hvordan jeg hele tiden fik at vide, at jeg skulle hive mine strømper op. Lige meget hjalp det. Hed det i det hele taget knæstrømper den gang, eller hed det sportsstrømper?

Om vinteren havde jeg vist nok gamachebukser på. Så vidt jeg husker, gik skolepiger ikke i lange bukser i sidste halvdel af 50erne. Jeg kan i hvert fald ikke mindes, at jeg havde nogle. Men gamachebukser havde jeg. De var lysegrå, koksgrå, mørkeblå og måske beige, og de kradsede noget.

I begyndelsen af 60erne fik jeg lange bukser. Jeg kan tydeligt huske strækbukserne, der havde en rem ned under foden.

Billedet til højre er taget på min første skoledag i april 1956. Hvis man klikker på det, bliver det større, og så kan man lettere se, at mine strømper kun går til midt på læggene, og der er vist nok nogle ål forneden.

Jeg gik i 1. klasse fra april og til august året efter. Det var nok meget heldigt med de tre ekstra måneder, for det virkede helt uladsiggørligt for mig at skrive 2-taller.

For resten kan jeg få knæstrømper, der passer mig, i Tyskland. Der er bare lidt langt. Jeg kunne ellers godt bruge nogle flere par.

Indedage

Denne januar er vist vejrmæssigt meget typisk. Skiftevis tø og frost, lidt sne, meget slud, sjap og tåge.

Vi mennesker kan opholde os indendørs, de små fugle må finde sig i vejrets luner. Rødkælken på fotoet opfatter tydeligvis vores forhave som sit territorium. Vi ser den til vores store fornøjelse så godt som hver dag. Den er ikke bange af sig - det er vist ret normalt for rødkælke. Når jeg kører bilen i carport, er det ikke altid, den gider flytte sig fra foderhuset, selv om jeg kun er 1-2 meter væk.

Som noget nyt har vi fået besøg af et par bogfinker, og i dag så jeg også en grønirisk. Til gengæld er det desværre meget længe siden, jeg har set vores dompapper. Jeg savner deres lavmælte kvidren. Jeg håber, de bare holder til et andet sted.

Sarantoya hygger sig som os indendørs. Hun har fundet ud af, at der er rart i badeværelset, husets eneste rum med gulvvarme. Nu har hun fået en katteseng derind, en af (aben) Osvald'erne fra Djingiz' tid. Den blev straks taget i anvendelse.

På billedet kan man, hvis man ser godt efter, se, at en del af hendes knurhår i højre side er knækkede. Sådan har det været et stykke tid. Hvorfor mon? Knurhårene i venstre side er og har hele tiden været helt intakte.

Strikkeåret 2015 - og planer for 2016

I 2015 strikkede jeg ifølge regnskabet på Ravelry 15511 meter. Jeg har ikke i løbet af året opgjort, hvor meget garn jeg har købt. Det bliver anderledes næste år, for jeg ville gerne have vidst, om lageret virkelig voksede i 2015.

Der var tre større projekter: Yrsas trøje, spisebordstoppen og senest en Hitofude cardigan til mig selv. Plus to sjaler. Dem går der unægtelig også nogle meter garn til, men ellers var det mest mindre projekter, jeg havde gang i. Det er dem, jeg bedst kan lide at lave, men det kniber med at få dem anvendt. Det gælder nu også de større projekter.

Hitofude (Hitofude betyder "et enkelt penselstrøg". Poetisk, ikke?) cardiganen tror jeg, jeg kommer til at få brugt.
Dels ser den rimelig vellykket ud, dels er den strikket i Liseta fra BC-garn, en blanding af silke og hør. Ikke noget uld overhovedet.

Det er en sommercardigan, men den blev lige slæbt ud i vinden for at få taget et preliminært billede. Den er endnu ikke vasket og skal vel også "flades" lidt, men en egentlig udspænding bliver for meget, tror jeg.

Jeg har ikke så mange planer for, hvad jeg skal strikke næste år. Dog har jeg tænkt mig at genoptage min patenttrøje, der overvintrede det meste af 2015.

Jeg har igen planlagt at få formindsket garnlageret. Det forsøgte jeg også i 2015, men der gik kage i det sidst på året, hvor fristelserne på diverse nedsatte garner blev for meget for mig. Jeg måtte sande, at mine egne opstillede krav var for skrappe. Udfordringen i 2016 bliver at få brugt dobbelt så mange metre, som jeg køber ind. Noget mere spiseligt end min udfordring sidste år.

De sidste tre år har jeg lavet en opskrift til fri afbenyttelse. I 2015 var det på et par pulsvarmere, men planerne går ud på at få lavet en opskrift på en babykjole. Nok lidt mere krævende end pulsvarmerne.

Endelig har jeg også planer om at få færdiggjort det broderede vægtæppe, der har ligget i dvale i årtier. Jeg mangler faktisk kun en del af frynserne.
NU skal det altså snart være, og så må jeg undvære strikkeriet, mens det står på.