Gæster i haven

Der er flere katte, der mener, at vores have hører til deres territorium. Det må de gerne, heller ikke Sarantoya har noget imod det. Når bare de ikke kommer ind i huset.

En af gæsterne er den nydelig blå og hvide. Den vil godt snakke lidt med mig og siger små lyde, men den kommer ikke helt tæt på, og hvis jeg bevæger mig for meget, går den sin vej.

Det er den af vores kattegæster, der er mest social.

Tit ligger den i vores krydderurtebed og ser, hvad der sker. Derfra har man også god udsigt til andre gæster i haven, fuglene ved fodringshuset.

Måske er hverken kattene eller fuglene gæster. Beboere er nok en mere korrekt betegnelse.

Fuglene får mad hver dag. Nogle gange, hvis vi er sent på den, synes jeg, jeg har hørt dem skælde ud.

Ud over de mange skovspurve og musvitter, er der blåmejser, rødkælk og solsorte, men de er godt nok mest på jorden. Det er duerne også.

Og så er der dompappeparret, der kommer mere sporadisk. Det er mine yndlinge. De sidder helt roligt i foderhuset og bare guffer og guffer.

De er ikke særlig bange af sig, men det lykkedes mig alligevel ikke at få et billede at både hr. og fru dompap. Jeg måtte stille mig tilfreds med herren.

Foderhuset er helt klart en attraktion for kattene, men vi har endnu aldrig observeret, at de har taget en fugl. Hvis de skulle snuppe en skovspurv eller musvit er det ok, men dompapperne har de altså at holde sig fra. Det er nu nok mere fuglene end kattene, der har det afgørende ord i den sag.