Der var også en kaffestue i forbindelse med købmandsgården. Ordet kaffestue har en nærmest magisk tiltrækning på os, så vi skulle helt klart på besøg. Vi kunne da også lige kigge på købmandsgården, når vi havde fået vores kaffe.
Kaffen var god og rigelig, og da vi var færdige med den, var der ikke så lang tid igen, inden købmandsgården lukkede. For kort tid, opdagede vi, for der var også en masse sjove og interessante og meget fint lavede temaudstillinger om bl.a. egnens skudehandel og om familien i gården. Vi måtte tilbage igen.
Selve købmandsbutikken er også sjov, men den ligner selvfølgelig andre gamle købmandgårde. Dog er udvalget af bjesk større end andre steder, og vi købte også en med hjem. Vi er ellers næsten holdt op med at indtage andre drikkevarer end vand, kaffe og te (det skal aldrig være lige nu), men vi ved, hvornår den her bjesk skal indtages. Der er i øvrigt også en bjeskstue i købmandsgården.
Fra udstillingen om skudehandelen mellem Danmark og Norge. En skude er kommet hjem med tømmer fra Norge. |
Sikke et vidunderligt sted - eeeelsker den slags; og hvis der tilmed er kaffe at byde på; så er det ren win-win :-)
SvarSlet