Sider

onsdag den 29. april 2015

3½ dag i Ribe

Ribe er sådan en fin by. Helt perfekt til en miniferie. Fotomotivet er der hele tiden, men kan se domkirken fra næsten hvorsomhelst. Her er et par af mine shots:

Fra museumshaven

Fra slotsbakken

Dronning Dagmar skuer ind mod Ribe fra slotsbakken.
Skulptur af Anne Marie Carl Nielsen
Vi havde valgt 2½ gode dag vejrmæssigt og én med en bidende kold blæst. Det var den sidste dag, vi spiste frokost med Annett (på Kolvig - deres vadehavstapas anbefales), og Annett og jeg klatrede op i domkirkens tårn. 248 trin, men de var nu ikke så slemme, som jeg huskede dem.

Vejrhanen på det andet tårn.Og udsigt mod den mindre maleriske del af Ribe.
Et kig op da vi var kommet ned igen,


Med 3½ dag til rådighed nåede vi også kunstmuseet, der har en fin samling af bl.a. guldaldermalere og Skagensmalere.

Vi har været der en enkelt gang før, men det var den gang, de blev huset et andet sted, mens den rigtige kunstmuseumsbygning blev restaureret, og så vidt jeg husker, var der ikke udstillet så mange værker.

Den stoute kone med spandene bor også på kunstmuseet. Kunstneren er Adam Fischer.

Ribe har jo vadehavet i baghaven, så vi var også på et par småudflugter i omegnen. De får deres eget indlæg.

2 kommentarer:

  1. Ser skønt ud! Vil gerne derned en skønne dag...

    SvarSlet
  2. Håber du kommer af sted. Ribe er værd en tur.

    SvarSlet