Indirekte opfordring til grovspiseri |
Jeg er ikke den helt store isspiser, men det er der nogle i min omgangskreds, der er, og de fleste gange snupper jeg så en is sammen med dem. Med stor irritation over priserne på iskugler til følge.
Som regel vil jeg gerne nøjes med en enkelt eller to kugler, men man bliver straffet på prisen. Det er godt nok et dyrt papbæger, når kugle nr. 1 koster 22 kr., kugle nr. 2 koster 8 kr. og kugle nr. 4 bare 5 kr.
De "færdige" is er jeg ikke så vild med, kuglerne er lidt bedre, og man kan være heldig og få en rigtig god softice. Hvornår kommer den skyr-softice, vi smagte på Food festivalen i Århus i handelen?
Her kan man ikke engang få lov at nøjes med en enkelt kugle |
Jeg kan dog allerbedst lide Ben & Jerry's. Yndlingsvarianten - jeg har langt fra smagt dem alle - er New York Super Fudge Chunk, sikkert fordi der er tæt smag af chokolade. Måske er det meget godt, at den ikke kan fås så mange steder.
Og så efterårsglæder jeg mig over, at de dyre iskugler nummer 1 og 2 overhovedet ikke frister på denne tid af året - HA!
så var det bare jeg vil tilføje, at jeg der heller ikke er stor isspiser, dog alligevel har en færdig is som yndlingsis!
SvarSletKan varmt anbefale Hansens økologiske isvaffel, dem der ligner en helt almindelig isvaffel, den er heller ikke så sød som de fleste is og så er masser af meget mørk og god chokolade!
Jeg er normalt ikke vild med vafler, men den skal prøves ved lejlighed. Det med chokoladen er fristende.
SvarSlet