Ø-ferie nummer to i år

For et par dage siden kom vi hjem efter en uge på Fanø. Hovedformålet var strikkefestivalen.

Vi var også med for 2 år siden, og dengang syntes vi, vi havde alt for lidt tid til andet end festivalen. Det blev der rådet bod på i år, hvor Annett havde fået lov til at låne sommerhuset en hel uge. Den blev udnyttet!

Måske kommer der spam af Fanø-indlæg - hvis jeg får tid. Jeg synes ikke, min PC har haft så megen fornøjelse af mig på det seneste.

Festivalen var måske lidt mindre spændende for os end den første. Måske er vi blevet lidt blaserte, fordi der foregår så meget. Bl.a. var forsommerens garnstafet næsten lige så sjov at deltage i.

Hvis vi havde deltaget i en eller flere af de mange workshops - og der var mange -  havde vi nok set anderledes på det.

Udstillingerne så vi, og vi var enige om, at den bedste var den med modeller fra tre bøger: Grey Days af Susie Haumann, Annette Danielsens Østen for solen og en ny bog, der endnu ikke er udkommet, af Rachel Søgaard. Plus vist en til af Susie Haumann. Vi var lidt overraskede over, hvor meget bedre modellerne så ud i virkeligheden end i bøgerne - altså for de to, hvor bøgerne er udkommet. Der er jo ellers gode fotos i bøgerne, men ikke gode nok til at yde modellerne fuld retfærdighed. Man kunne meget bedre se alle finesserne, og dem var der mange af, i det færdige strik. Også Rachel Søgaards modeller, som måske var dem, jeg syntes allerbedst om, var fyldt med fine detaljer.

I Rindby Forsamlingshus så vi udstillingen Laboratorium 12. 16 kunstnere og designere i Garnindkøbsforeningen af 1998 havde fået en bundet opgave. De havde hver fået en æske indeholdende 4 sorte og 1 rødt garn, og ud fra det skulle de lave deres værk efter hel valgfri metode. En spændende ide, men vi var ikke så begejstrede for resultaterne. Der var for mange, der forekom os ligegyldige - måske var den bundne opgave alligevel for løs?

For to år siden kom jeg hjem med en del garn, som stort set stadig ikke er brugt. Lidt pinligt, og jeg havde pålagt mig selv ikke at købe mere. Det overholdt jeg - næsten. Der var alligevel et kit på en halsdims, jeg brugte penge på. Annett mente, at kits ikke talte med som garn. Det var opskrifterne, vi købte, og så fulgte garnet jo med ;-)

Det bedste ved festivalen var, at det var så hyggeligt. Strikkende kvinder og også nogle mænd, mange i meget lækkert strik, overalt og en fantastisk stemning. Jeg vender gerne tilbage, men nok ikke hvert år.

Billederne er fra Fanø Kunstmuseum, som er et meget fint lille museum. Det nåede vi ikke i 2011, men det gjorde vi heldigvis i år. Det øverste billede er et lille udsnit af Sigvard Marius Hansens "Oldemors hus, En fanøkone venter besøg" fra 1916. og det nederste er en tuschtegning, der hedder "Strikkende kvinde", af Johan Julius Exner.

P.S. Hvis nogen skulle undre sig over, hvor vores første ø-ferie gik hen, så ligger Skagen og Ålbæk jo faktisk på Nørrejyske ø, Danmarks næststørste ø.