Kvalitet og pris

Man kan få mørk chokolade i mange prislag, men er den dyre bedre end den billigere?

På Kirsebærfestivalen i Odense købte jeg noget af den lidt dyrere chokolade, nemlig de to afbildede plader af Friis-Holms 70% chokolader. Jeg har gemt dem lidt tid, men nu er jeg begyndt at spise af dem.

Den grønne Rugoso har en ekstremt kraftig, men dejlig smag. Alle de der "noter", som andre kan smage, har jeg ikke styr på, men det er i hvert fald en chokolade, der smager af noget. Hvis jeg havde blindsmagt den, ville jeg have troet, at der var mere end 70% i. Den er dog ikke spor tør, som nogle af chokoladerne med endnu højere %-indhold har en tendens til.

Jeg har altid syntes, det er krukket, når der er nogen, der påstår, at man ikke kan spise ret meget af de mørke chokolader. Det gælder ikke mig. I hvert fald ikke indtil jeg smagte Rugosoen. Jeg har simpelthen ikke lyst til mere - og heller ikke til nogen anden chokolade - når jeg har spist et lille stykke Rugoso. 

Den brune Johé er helt anderledes. Den er også meget fyldig, men på en blød og blid måde. Den smager skønt og kunne godt blive min yndlingschokolade, hvis det ikke lige var for prisen.

For den er altså næsten 5 gange så dyr som min "dagligchokolade", Bjørnstedts økologiske 85%. Den er også bedre, men er den 5 gange bedre? Min anden hverdagschokolade, Hachez' Wild Cocoa 70%, er heller ikke nær så dyr. Den er desuden en god begrundelse for en tur til Flensborg.

Friis-Holm chokoladerne kan mildest talt heller ikke fås overalt - de kan dog købes på nettet. De må nøjes med at blive mine forkælelseschokolader, men det er nu heller ikke så ringe endda.