Garn m.m. i Fredericia

Nøj, hvor vi hyggede os sammen med Yrsa Og Annett i søndags, hvor vi var til Kreative Dage i Fredericia. Her er nogle billeder:

I betragtning af alt det lækre garn, der var, synes jeg egentlig, jeg beherskede mig rimeligt godt.

Man kan også være kreativ ved at lege middelaldermenneske og selv fremstille sine middelalderklæder. Det kunne man købe en masse forskellige remedier til.

Lingeriet og nattøjet her på billedet er jo fra en senere tid. Til gengæld var det ikke nyproduceret. Tror jeg da.

Jeg fandt aldrig ud af, om det var til salg, men jeg længes heller ikke efter hofteholderen og ville alligevel hellere bruge mine penge på garn.

Lige som sidste år var der mange muligheder for selv at prøve forskellige ting.

Jeg havde egentlig planlagt at deltage i en af workshopperne, men da tiden nærmede sig, syntes jeg ikke, jeg havde tid nok til det. Faktisk kunne vi godt have brugt flere dage på messen.

Der var særlige værksteder til børnene, og det så ud til at være værdsat.

De er dygtige i Messecentret i Fredericia. Meget venlige og hjælpsomme, bl.a. i den store café, hvor man oven i købet kunne få andet end de sædvanlige burgere og pølsemixer. Egentlig tror jeg ikke, at man overhovedet kunne få pølsemix.

For en gangs skyld nåde vi eftermiddagskaffen. Den blev indtaget i hallen, hvor der var adskillige kaffesteder at vælge imellem.










Til gengæld var vi lige ved at gå glip af et par af de - for os - allervigtigste stande.

Miniaturerne fra KJdesign skulle Dorthe naturligvis kigge på.

Vi har aldrig set en Weber-grill i dukkehusstørrelse før. Den blev foreviget til ære for Weberomanen Niels.

Og minsandten om vi ikke også var ved at glemme at få set på Teddyshop Danmarks stand - stor fejl!

Vi nåede det, og der var nogle minibamser til salg. Dorthe købte en lille grøn en med meget fine grønne glasøjne, men det var slet ikke den bedste.

Det var nemlig den lille hvide på billedet. Den har krop, ører og trædepuder af korsstingsbroderet stramaj, og den har et vidunderligt frækt udtryk. Den blev jeg jo nødt til at købe til samlingen, når Dorthe ikke ville.

I standen var der også en masse plysugler og også kits til at sy dem selv. Uglemoden er ikke ovre endnu.

Citater om katte #14

Den villede arbejdsløshed er kattens privilegium. 

For den er lediggang ikke roden til alt ondt, som vi har lært i skolen, snarere al saligheds begyndelse.

Citat:
Delio Tessa

Min kommentar: Privilegiet deles af personer på tjenestemandspension som mig.
Jeg har godt nok betalt til privilegiet hele mit arbejdsliv, men jeg føler mig alligevel meget privilegret.
Det meste af tiden flader jeg altså ikke ud som Sarantoya på fotoet. Faktisk synes jeg, jeg er blevet vældig aktiv af at blive pensioneret. Men jeg kan flade ud, hvis jeg har lyst til det!

Jeg strikker og strikker...

...på en bluse i Tussah Tweed, som er silke fra den vilde silkesommer
fuglelarve.

På pind nr. 3 og med hulmønster på hver anden omgang går det ikke så hurtigt, og det passer mig udmærket.

Jeg har en skræk for at få klædeskabet fuldt at strikkede kreationer, som jeg ikke kan nå at bruge. Det varer nu ikke så længe, inden jeg er færdig med bullen og skal til at strikke ærmer.

Silken bliver strikket sammen med en meget tynd hørtråd, der skal hjælpe med at holde på faconen.

Modellen jeg strikker kan ses her. Jeg laver den dog lidt i A-facon, som plejer at klæde mig.

Jeg er faktisk ikke så begejstret for garnet. Der er en masse urenheder i form af små stive strå i. Jeg forsøger at pille ud undervejs, men jeg tvivler på, jeg får has på dem alle. Jeg vil ikke lave mere i det garn.

Ind imellem får jeg strikket lidt børnetøj, og jeg har også frembragt nogle pulsvarmere.

Pulsvarmerne har jeg strikket af Regia strømpegarn. Det hedder Design Line Hand-dye Effect, og det er Kaffe Fassett, der har været indover farven. Jeg er helt vild med de søgrønne-turkise nuancer. Der er et meget langt farveforløb, næsten for langt til pulsvarmere. De to pulsvarmere kan komme til at se ret forskellige ud som i det øverste par.

Den nederste model har jeg strikket 4 af og har så parret dem, der passer bedst sammen. Det er i øvrigt en model fra Japan strik af Marianne Isager.

Hulmønstret i det øverste par har jeg fundet i en Drops-opskrift. Det er en del af mønstret i denne opskrift. Så vidt jeg husker. Jeg synes ikke, det rigtig ligner.

Der kan blive ikke mindre end 4 par af et nøgle på 100 g, men jeg er midlertidigt stoppet efter det 3. par. Jeg vil nemlig prøve, om jeg kan få noget mere af det samme garn, så jeg også kan lave en eller anden matchende halsdims, og så kan de sidste 25-30 g lige så godt også blive brugt til den.

Smagen af æbler

Initial æbler i frugtskålen

Jeg kan godt lide æbler, når de vel at mærke er meget søde og ikke for sprøde og saftfulde. Det er ikke mig, der om efteråret længes efter de første danske æbler, som jeg synes er alt for syrlige og "overfriske".

Mit yndlingsæble er Royal Gala. Det er ikke comme il faut i æblekredse. Det er åbenbart ikke en sort, men et registreret varemærke. Jeg ved ikke, om de dyrkes i Danmark, men dem man kan købe er altid fra udlandet, så de skal nok have et lunere klima end det danske. Til gengæld kan de holde sig næsten evigt, hvilket egentligt er dybt suspekt, for hvordan kan det lade sig gøre?

Jeg kan også godt lide Cox Orange, når det er ordentligt modent. De der grønne Cox'O'er, man sædvanligvis præsenteres for nu, holder jeg mig fra. Da jeg var omkring 10 år, plukkede min mor Cox Orange æbler i fynske frugtplantager, og de smagte godt, men først omkring jul.

På madmessen i Ridehuset smagte jeg imidlertid et dansk æble, som jeg godt kan lide. Sorten hedder Initial, og en af forældrene til sorten hedder Gala, så måske er det en slægtning til Royal Galaerne. Bagefter købte jeg nogle i Ganefryd, og ligesom Royal Galaerne bliver de efter min mening bare bedre af at ligge nogen tid, inden de bliver spist, så sødmen rigtig udvikles. Royal Galaerne må for min skyld gerne blive noget rynkede.

Bliver der i øvrigt ikke flere og flere indlæg på bloggen om mad? Måske fordi jeg har mere tid til at beskæftige mig med, hvad jeg putter i munden, nu jeg ikke går på arbejde mere.

Endnu en maddag

I denne weekend er der MAD-messe i Ridehuset. MAD står ikke bare for mad, men betyder også Mit Autentiske Danmark - det er altså danske råvarer og produkter, det drejer sig om. Vi var der nogle timer i går.

En del af udstillerne var de samme som på Food-festivalen, men heldigvis ikke dem alle. Desuden var der ikke nær så megen trængsel i Ridehuset. I år var udstillerne rigtig gode til at stille smagsprøver frem; det har været lidt problematisk på tidligere messer. Jeg er overbevist om, det er en korrekt taktik for udstillerne, for selvfølgelig køber man af det, man bedst kan lide. Hvis det er besværligt at få en smagsprøve, så går jo man bare videre til næste stand.

Der var for eksempel et hav af spegepølser at vælge imellem. Stort set allesammen økologiske og fedtfattige, men absolut forskellige i smagen. Vi spiser kun spegepølse nærmest til festbrug, men nu ligger der et stykke i fryseren til en særlig anledning. Spegepølserne på billedet er fra Rævhede. Især deres hjortepølse med timian var vi vilde med.

Også oste var der masser af. Dem på billedet er gedeoste fra Lille Raneladegård i nærheden af Ebeltoft. Flotte, men det var nu ikke dem, vi købte af. Jeg kunne godt lide dem, men Dorthe er ikke så vild med gedeost.

Jeg plejer også godt at kunne lide gedekød, men Lille Raneladegårds gedefrankfurtere brød jeg mig ikke om. De smager faktisk rigeligt meget af ged efter min mening.  

Gothenborg-fjerkræet kender vi udmærket, men vi har ikke set dem på messe før. Vi benyttede lejligheden til at få lidt med hjem, igen til fryseren. Det er fjerkræ, vi kan spise med god samvittighed.

Derimod er vi ikke før stødt på BISTAD. Det er et spændende og interessant projekt.

Det drejer sig om bistader i byen, om bevarelse af bierne, der faktisk er en truet dyreart, og om beskæftigelse for særligt udsatte. Altså en masse gode intentioner.

Nå, men BISTAD havde tre honninger fra forskellige steder i Århus med. De var vildt forskellige - sjovt!

Ikke alt var spiseligt på messen. Baskets4life og Ane Lyngsgaard fra Pileriet var gæsteudstiller med dejlige, farvestrålende kurve flettet af kvinder i Burkina Faso, men designet er udviklet af danske flettere.

De er flotte, kurvene, og det så også ud til, de tiltrak sig en del opmærksomhed. Den pink på billedet kunne der ikke tages flere billeder af på messen, da vi var gået.

Flere steder kunne man smage forskellige kaffer og teer. Bl.a. cacao-rooibush fra Teahouse. Det lød ikke ret godt, syntes jeg, men det smagte faktisk dejligt. Vores lager af te er rigeligt stort netop nu, men når det en gang er blevet nedbragt, så står cacao-rooibushen på indkøbslisten.

Vi købte dog vores latte ved bilen bagerst i billedet. Den er fra Just Coffee, og det er bare en supergod kaffe.

Jeg blev meget mæt af alle smagsprøverne plus frankfurteren. Det holdt sig i en grad, så jeg ikke havde helt så megen appetit som sædvanligt til aftenens EM-møde, som vi kalder vores månedlige spiseseancer med "basisgruppen". Ærgerligt, mine øjne ville gerne have haft endnu et stykke æbletærte.

Griseri

I Politiken i lørdags var der en stor, god artikel om dyreetik skrevet af Thomas Møller Larsen. Titlen var "Dyr mærker mere end vi tror", og den handlede om de resultater, en gruppe hjerneforskere var nået frem til med hensyn til dyrs bevidsthed.

Resultaterne mundede ud i en konference og en erklæring, Cambridge-erklæringen (The Cambridge Declaration on Consciousness in Non-Human Animals), hvor det fastslås, at mange dyr er i besiddelse af de samme strukturer i nervesystemet som mennesket - vel at mærke de strukturer, der skaber bevidsthed. "Dyr" er i denne forbindelse pattedyr, fugle og mange andre dyr, bl.a. blæksprutter.

Det korte af det lange er, at dyr ligner mennesker meget mere end almindelig antaget. Dyr har ikke bare instinkt, de har bevidsthed ligesom mennesket.

Vi, der har kæledyr, kan dårligt undgå at tillægge vores dyr såkaldt menneskelige egenskaber. Det er altså slet ikke så langt ude.

For hjerneforskere er det ifølge artiklen almindelig viden. Det er bare endnu ikke udbredt viden, og for det meste af landbruget og for kødelskere er det meget upraktisk viden.

Hovedforfatteren til erklæringen er erhvervsmanden og hjerneforskeren Philip Low. Han siger selv, det er umuligt at forblive upåvirket af den nye indsigt, han har fået, så han tror, han bliver veganer.

Jeg er hverken veganer eller vegetar - i hvert fald ikke endnu - men jeg ved godt, at jeg er heldig, for jeg er ikke den store kødspiser. Eller måske er jeg ikke den store kødspiser, fordi jeg ikke kan lade være med at tænke på, hvordan dyrene har haft det.

I hvert fald foretrækker jeg at spise kød sjældnere og så betale for, at dyrene har haft gode forhold. Som frilandsgrisene på det øverste billede. De er fotograferet på Store Lyngdal, der havde åbent hus en dag i september.

I det hele taget har vi set mange grise i september. Gris nummer 2 er en gammel dansk landracegris fotograferet i Andelslandsbyen Nyvang, som vi besøgte, da vi var i Holbæk. Og det sidste billede er af nogle af de små duroc'er på food-festivalen.