Jeg er færdig med bullen, og den passer. Jeg vil have korte ærmer i stedet for originalens lange, og det kræver lidt tilpasning, men det er jeg i gang med nu.
Garnerne er hør fra Karen Noe og Havblik bomuld fra Tante Grøn samt noget bomuld uden navn, jeg havde i lageret. Og et enkelt garn med uld i, nemlig Garnstudios Silke-Tweed, 52% silke og 48% lammeuld. Det virker kradsefrit, men jeg kan altså mærke et eller andet, når jeg prøver tunikaen. Det kan måske også være hørgarnet??? Eller alle de tråde, der skal sys ind? Jeg håber, det bliver bedre efter vask.
Ind imellem har jeg lavet lidt babytøj. To Daisy-sæt efter opskrift fra Pickles, strikket i Pickles eget Extra Fine Merino. Knapperne, som jeg synes er helt perfekte, er fra Fandango. Klik på billedet for at se dem bedre.
Det er et super garn, der er simpelthen NUL uldkradsefornemmelse. Det er meget løst tvundet, så der skal holdes godt øje med, at hele tråden kommer med, men det gjorde nu ikke så meget med denne model, for man skal alligevel holde øjnene på arbejdet hele tiden, når man strikker daisyer, som Pickles kalder strukturen i jakken. Det er sjovt at strikke, og jeg synes, det bliver pænt.
Opskriften, der er på Ravelry og på Pickles egen side, kunne godt være lidt bedre gennemarbejdet, eller også havde jeg problemer med det norske.
Foreløbig har jeg lavet en sommerhalsdims til mig selv, og den er bare skøn at have på - giver lige den lillebitte smule lunhed, man somme tider har brug for.
Det er da også blevet til endnu et sjal i Noros silkestrømpegarn, denne gang i gråbrune toner. På billedet er det spændt ud på wirer, beregnet til formålet. De er godt nok dyre, de wirer, men jeg synes, de er pengene værd. Udspændingen bliver lettere og det færdige resultat pænere.
Hej kirsten.
SvarSletDu har da godt nok haft gang i strikkepindene. Men vejret har jo også været til det. Jeg er vil med din tunika og de små trøjer.
Selv har jeg ikke rigtigt noget nyt på strikkefronten, men det kommer nok.
Kh. Rie
DEn ser ud til at blive god din tunika. Og hvor er de små trøjer og huer fine - noget så søde. Jeg er også vild med Pickles garn - kunne godt finde på at strikke en trøje til mig selv i det:-)
SvarSlet