Ugens udflugt

Det er ikke nogen naturlov, at vi skal på udflugt hver uge, men vi har altså for tredje uge i træk været på en heldagsudflugt. Denne gang til kirsebærfestival i Kerteminde.

Det har vi ikke prøvet før, men det var enormt hyggeligt, og der var en fantastisk stemning i byen.

Vi havde - igen, igen - alt for lidt tid, også fordi vi ikke ret godt kan besøge Kerteminde uden at tilbringe 2-3 timer på Johannes Larsen Museet. Særudstillinger, faste udstillinger, villaen og værkstedet, vi skal have det hele med.

På en eller anden måde fik jeg taget flere fotos af dyr end af kirsebær. Den skildpaddefarvede kat, sandsynligvis en Maine Coon-blanding, tog nærmest imod os, da vi ankom til parkeringspladsen. Den var meget optaget af nogle fugle, men fik lige tid til at hilse på os.

Elefanten mødte vi i Langegade, hvor mange af løjerne fandt sted.

Men vi fik smagt på kirsebærrene. Både de friske - og de var minsandten gode, og på forskellige kirsebærprodukter. Blandt andet både kirsebærsoftice og kirsebæris. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har spist is to gange på samme dag. Måske er det aldrig sket før. Kirsebærkagerne smagte vi ikke. De blev bare fotograferet.

Jeg var ikke klar over, at der bliver dyrket så mange kirsebær på Nordfyn. Og så gode! Vi glemte at få købt nogen med hjem, før det var for sent, men en lille bakke moreller nåede vi at få fingre i. Vi må tage revanche næste år.

På Johannes Larsen Museet er der dyr alle vegne. Levende høns, ænder og gæs i haven, og så er billederne jo fulde af dyr. Johannes Larsen må have haft en forkærlighed for hermeliner, for dem er der mange af. Fotoet er taget i spisestuens vinterlandskab, og det er også der, agerhønsene holder til. 

En af særudstillingerne var kirsebærkurve. Jeg forelskede mig i et kirsebærfad af Bent Vinkler, men dels er jeg blevet mere nærig nu, hvor jeg er på pension, og dels ved jeg helt ærligt ikke, hvor jeg skulle anbringe det. Der er i forvejen alt for mange ting i vores hus.

Jeg investerede altså ikke i noget kirsebærfad, men hvorfor i alverden fik jeg ikke taget et billede af det? Tag selv til Kerteminde og se fadet, udstillingen varer en uges tid endnu.

Der var pyntet med kirsebær på museet,
så jeg fik alligevel foreviget nogle få af de lækre bær.
Ud over dem på kagerne altså.

Strikkefrontsnyt (sikken et ord!)

Det går fint fremad med min tunika, der har udgangspunkt i denne opskrift.

Jeg er færdig med bullen, og den passer. Jeg vil have korte ærmer i stedet for originalens lange, og det kræver lidt tilpasning, men det er jeg i gang med nu.

Garnerne er hør fra Karen Noe og Havblik bomuld fra Tante Grøn samt noget bomuld uden navn, jeg havde i lageret. Og et enkelt garn med uld i, nemlig Garnstudios Silke-Tweed, 52% silke og 48% lammeuld. Det virker kradsefrit, men jeg kan altså mærke et eller andet, når jeg prøver tunikaen. Det kan måske også være hørgarnet??? Eller alle de tråde, der skal sys ind? Jeg håber, det bliver bedre efter vask.

Ind imellem har jeg lavet lidt babytøj. To Daisy-sæt efter opskrift fra Pickles, strikket i Pickles eget Extra Fine Merino. Knapperne, som jeg synes er helt perfekte, er fra Fandango. Klik på billedet for at se dem bedre.

Det er et super garn, der er simpelthen NUL uldkradsefornemmelse. Det er meget løst tvundet, så der skal holdes godt øje med, at hele tråden kommer med, men det gjorde nu ikke så meget med denne model, for man skal alligevel holde øjnene på arbejdet hele tiden, når man strikker daisyer, som Pickles kalder strukturen i jakken. Det er sjovt at strikke, og jeg synes, det bliver pænt.
Opskriften, der er på Ravelry og på Pickles egen side, kunne godt være lidt bedre gennemarbejdet, eller også havde jeg problemer med det norske.

Sidste gang, jeg var til strikkecafé i Fandango, var jeg så heldig at vinde et nøgle Lang Seta Tweed, 75% silke og 25% bomuld. Det er også absolut kradsefrit, lige noget for mig, og jeg købte selvfølgelig nogle ekstra nøgler. Garnet er stort set uelastisk, så det kan ikke bruges til alt muligt.

Foreløbig har jeg lavet en sommerhalsdims til mig selv, og den er bare skøn at have på - giver lige den lillebitte smule lunhed, man somme tider har brug for.

Det er da også blevet til endnu et sjal i Noros silkestrømpegarn, denne gang i gråbrune toner. På billedet er det spændt ud på wirer, beregnet til formålet. De er godt nok dyre, de wirer, men jeg synes, de er pengene værd. Udspændingen bliver lettere og det færdige resultat pænere.

Ven med vejrguderne

Man kan måske med nogen ret sige, at det er en temmelig våd sommer. Det er ikke nødvendigt at vande ret meget i haven :-) Ikke desto mindre har vi været utrolig heldige på vores sommerudflugter, og det var vi også i fredags, hvor vi sammen med Yrsa var på heldagstur til København.

Vi havde lagt et lille program med de forskellige ting, vi gerne ville. Selvfølgelig nåede vi langt fra det hele, og vi improviserede også undervejs.

Om formiddagen, hvor der var annonceret et par mm regn - som vist nok ikke faldt - gik vi på Glyptoteket. Vi (gen)så de franske mesterværker, bl.a. den fine hvide kat, der tilskrives Théodore Géricault.

Vi ledte også efter kattemumierne, men enten ledte vi ikke tilstrækkeligt, eller også er de ikke udstillet p.t. Eller også husker vi forkert, så der faktisk kun er en kattemumiesarkofag, men den er også værd at kigge på. 


I hvert fald fandt vi ikke nogen kattemumier. 


Til gengæld hilste vi på den glade løve.


Da vi var færdige på Glyptoteket skinnede solen fra en skyfri himmel. 


Vi snuppede frokost på Wagamama (mums! anbefales! - desværre var der ikke plads til dessert) og tog så til Jægersborggade, som skulle være noget af det mere trendy lige nu. Det er ganske rigtigt et rart sted med en afslappet atmosfære, i slægt med Prenzlauer Berg (Berlin) og Sternschanze (Hamborg). Der var musik i begge ender af gaden i anledning af jazzfestivalen - det var der nu i øvrigt flere steder i byen.

Vi var inde i adskillige butikker og fik også lidt med hjem. Bl.a. chokolade fra ro. Jeg har kun nået at spise et enkelt stykke endnu, men det var afgjort lovende. Der var også noget, jeg fortrød, at jeg ikke købte, så der er basis for endnu et besøg. Ærgerligt nok var der stadig ikke plads til kaffe (og kage). 

København har altid været en cykelby, men kommer der alligevel ikke flere og flere cykler? Vi gik dog til fods tilbage til den indre by.

Ikke mindst takket være vejrgudernes velvillighed var det skønt at gå rundt i byen. Hvis det havde været en af de våde dage, måtte vi have lagt et helt andet program.

Som sædvanligt på vores udflugter nåede vi slet ikke at drikke kaffe, så i Torvehallerne købte vi italienske mandelkager til Yrsa og mig til hjemturen, og så måtte vi nøjes med DSBs kaffe til, men den kan nu også sagtens drikkes.

Tak for den blå himmel, vejrguder!

Dyrebørn

Vi har haft et rigtigt menneskebarn på feriebesøg, så vi måtte absolut sammen med menneskebarnet se på dyrebørn.

I Skandinavisk Dyrepark, hvor Siku selvfølgelig var stjernen:

Siku vejer nu 58 kg. Vi kunne da godt se, at han er vokset, men han er stadig og ligner stadig en baby. Dog får han ikke flaske mere. Ligesom med de store isbjørne kaster dyreguiden mad ind til ham. Når Siku synes, det går for langsomt, rejser han sig på bagbenene for at fortælle, at han kunne da godt tænke sig noget mere.

Han får vist stadig mælk, men nu får han det altså i en skål, ikke i flaske.

Han ser ud til at trives fint, og han er bedøvende ligeglad med alle de folk, der står og beundrer ham.

Der var masser af kid hos dådyrene

Et lille sikakid lå i skjul mellem de visne blade.
Tidligere havde vi set det die hos dets mor.

I går var vi på Ditlevsdal Bison Farm på Fyn:

En af de større kalve spekulerer vist på,
hvad vi er for nogle mærkelige skabninger

Den alleryngste kalv i hælene på mor

At den amerikanske bison stadig eksisterer fritlevende er et mirakel. Bestanden på den amerkanske prærie faldt fra omkring 50 millioner i begyndelsen af 1800 tallet til under 100 i slutningen af århundredet. Det er helt ubegribelige tal. Så blev bisonen til gengæld fredet. Nu er der omkring 50.000, og arten anses ikke længere for at være udryddelsestruet.

Bare det går lige sådan med isbjørnen!