25 års fødselsdag

I dag er det 25 år siden, vores første kuld killinger blev født. Vores Bitsjka fødte ikke mindre end 5 velskabte killinger. Deriblandt Ofelia, der blev Dorthes kat. Hun boede hos os hele sit godt 15½ år lange liv.

Vi syntes selv, at Ofelia var umådelig smuk. Verdens smukkeste, sagde Dorthe.

Hun havde en usædvanlig udstråling, som man ikke helt kan se på billeder, men der er lidt af det på dette scannede foto af den 5 år gamle Ofelia.

Hun kunne nærmest tryllebinde én, når hun kiggede med sine grønne øjne. Som regel ser katte væk, både når de kigger på andre katte og på mennesker, men det gjorde Ofelia ikke altid, når hun kiggede på mennesker.

Ofelia var en klog og spændende kat. Da hun var yngre, tog vi stadig på kortere ferier uden kattene. Så blev de passet hos min mor. Når vi kom hjem og skulle hente kattene, syntes Ofelia helt ligeglad med os, og hun måtte som altid proppes ind i transportkassen.

Vel hjemme syntes alt at være, som det plejede. Men når først hun og Dorthe var gået i seng i Dorthes soveværelse, så stillede Ofelia sig på et bord ved siden af sengen, og så fik Dorthe ellers sandheden at vide. Mjav - mjav - mjav i lang tid fra Ofelia, der ellers som de fleste russere ikke var meget "talende". Først når en god gang skældud var blevet afleveret, lagde Ofelia sig tilfreds til rette på sin egen pude ved siden af Dorthes, og så var hun parat til kæl.

Midsommer

Jeg er noget ambivalent i forhold til begrebet midsommer. Det er altid lidt trist, når dagens længde begynder at gå den forkerte vej. Til gengæld bliver det tit først rigtig sommer efter Sankt Hans, og det er jo noget at se frem til. I dag ser det ganske vist ikke ud til at blive rigtig sommer overhovedet, men mon ikke der alligevel kommer nogle gode dage. 

I går, hvor vejret var rimeligt, kom vi på en ikke planlagt tur i Den Gamle By. 

Det er ikke et sted, jeg frekventerer så tit, og det var første gang, jeg så Møntmestergården, efter den er blevet færdig. 

Fugleloftet i en af salene er altså morsomt - se bare uglen. Den lille fugl er til gengæld sød - gad vidst hvad den skal forestille at være?

Vi var ikke til bål i går aftes. Jeg synes, det er dumt, at bålene af hensyn til børn bliver tændt så tidligt, at det overhovedet ikke er blevet mørkt endnu. 

Sådan var det ikke i min ungdom, hvor jeg tit var til Sankt Hans bål. Dels blev vi ikke frataget en time, fordi der ikke var sommertid, og dels tændte man først bålene ved 22-tiden. Så kunne de nå at blive rigtig flotte.

Nå, i går aftes var vi alligevel på besøg hos en meget charmerende kat, der lyder navnet Hubert. Og hos hans medkatte og mennesker. Bedre end bål i dagslys. Tak for i går, Annette og Niels!

Gensyn

De sidste par år har storkenæbbet Orion ikke blomstret i vores have, og jeg troede, den var helt forsvundet.

Netop nu blomstrer en lys blå storkenæb. Godt nok ikke der, hvor Orion blev plantet i sin tid, men trods alt i samme bed, og jeg tror, det må være Orion, der er kommet tilbage.

Det er jeg glad for, det er en meget køn storkenæb, der er lysere blåviolet end de fleste andre storkenæb, vi har.

Den flotteste storkenæb i vores blå have netop nu er ellers Nimbus. Den har en masse blomster, og det bliver den ved med et godt stykke tid.

  
Også Jolly Bee - eller er det en Rozanne? - er begyndt at blomstre.

Den plejer ellers at starte lidt senere, og der er da også kun to blomster endnu.

Den er købt for at være en Jolly Bee, men jeg synes, den bliver for høj. Nogen har foreslået, at det i stedet er en Rozanne, men faktisk lader det til, at det er en og den samme art. I hvert fald markedsføres kun Rozanne nu.

Strikkefestival

Denne strikkede gratie viste vej i Lunden i Silkeborg

Fra torsdag til søndag har der været strikkefestival under overskriften Grib Garnet i Silkeborg. Dejligt tæt på - alligevel var det begrænset, hvor meget jeg nåede at være med.

Der var ellers et stort og spændende program, og jeg synes, folkene bag festivalen har været meget opfindsomme. Kunne sagtens have været i Silkeborg flere dage.

Jeg måtte nøjes med torsdag eftermiddag plus i dag.

Torsdag var jeg til en af de mange workshops. Min hed "Fri strik i snævre rammer". Jeg lærte nogle nye teknikker, men de 3 timer workshoppen varede, var for kort tid.

Til gengæld var det en appelsin i turbanen, at workshoppen fandt sted på kunstcentret Silkeborg Bad, hvor der var hele tre gode udstillinger, som jeg nåede at kigge lidt på inden workshoppen. Godt nok havde jeg heller ikke tilstrækkeligt med tid til det, men jeg kan nå at vende tilbage, for alle tre udstillinger varer det meste af sommeren.

Her i første omgang brugte jeg mest tid på Steen Larsens supernaturalistiske billeder i udstillingen Road. Dem kunne jeg godt lide.

Et af Steen Larsens stemningsfulde motorvejsbilleder

Netmaskernes udstilling Fra dronning til femme fatale så jeg overfladisk, og Artapestry 3 med moderne billedvævninger så jeg nærmest kun ud ad øjenkrogen, da jeg gik igennem. For resten var der endnu en udstilling, som jeg slet ikke så, i en af de andre bygninger. Jeg bliver helt sikkert nødt til at vende tilbage i løbet af sommeren.

I dag besøgte jeg sammen med Dorthe og Annett nogle af de mange boder, inden vi tog til STRIKKE-BANKO. Almindeligt banko, men med fine - mest strikke- og hæklerelaterede præmier.



Øv, desværre vandt vi ikke noget, så vi blev nødt til at trøstespise bagefter.

Det var der rig lejlighed til, for der var nemlig stor kagebuffet. Jeg fik ikke nogen billeder af den, inden den blev plyndret - jeg skulle jo passe mine bankoplader - men på Madam Munchs blog er der flere billeder af det overdådige kagebord..

Både spilleplader og kaffekop er klar

Blind eller døv?

Hvis jeg absolut skulle blive enten blind eller døv, og jeg selv måtte vælge, så ville jeg vælge at blive blind. Ganske vist er jeg glad for billeder, men det ville for mig være endnu værre at undvære musikken.

Orkestret er ved at gøre klar.
Nogle grå hoveder, men flest yngre musikere.

I løbet af de sidste par uger har vi været til alle Århus Symfoniorkesters sommerkoncerter, fire styk i alt, den ene bedre end den anden. Jeg har glædet mig så meget hver eneste gang, og når først jeg sidder på min plads, bliver jeg helt varm indeni af forventning. Næsten som da jeg var barn til jul.

Det har nu også været et godt program med - for mig - både kendt (og elsket) og ukendt musik. Blandt det ukendte musik af danske Hans Abrahamsen og polske Karol Szymanowski. Dem vil jeg gerne høre mere af. 

Blandt publikum dominerer de grå frisurer unægteligt.

Szymanowskis Violinkoncert nr. 2 hørte vi i går aftes spillet af en meget ung japansk violinist, Akiko Suwanai, og dirigeret af en lige så ung dirigent, polske Krzysztof Urbanski. Nej, hvor er det spændende musik, og hvor blev det godt spillet. Jeg synes, Akiko Suwanai har en utrolig klang med masser af over- og undertoner, og der manglede ikke noget i følelsesregistret.

For at det ikke skal være løgn, er sommerkoncerterne næsten gratis. Kun den i går kostede et mindre beløb. Ubegribeligt at der ikke var fyldt op på samtlige pladser. Jeg går ud fra, der er fri adgang for at gøre reklame for de "almindelige" koncerter. Jeg håber, det er lykkedes. Hvis det ikke er, er det i hvert fald ikke på grund af manglende kvalitet i koncerterne.

Nu holder symfonikerne sommerferie (gætter jeg på), men heldigvis bliver der lejlighed til at høre anden musik, for sommerens jazzfestival nærmer sig.

Jeg har ikke kigget nærmere på programmet endnu, men det skulle da være mærkeligt, hvis der ikke er noget, jeg gerne vil høre.

Foreløbig kan jeg godt lide plakaten.

For at vende tilbage til indlæggets overskrift, så må det have været aldeles forfærdeligt for Beethoven at blive døv. Og for Matisse at blive blind. De havde nok også gerne villet vælge selv. 

Ikke kun douce farver

Lige nu er det moderne med babytøj i blide (kedelige?) farver, men jeg mener nu, babyer udmærket kan optræde i tøj med kulør. Det kan godt ske, mødrene ikke er enige.

Jeg synes, den lille undertrøje er rigtig fin i pink. Strikket i blød bomuld i størrelse nyfødt.

I mellemtiden er jeg startet på endnu en undertrøje, denne gang i nærmest sølvgrå, så den vil nok blive bifaldet af babyens mor.

Men jeg er OGSÅ startet på min multifarvede tunika. Det går glimrende her i starten. Det usikre kommer først, når jeg skal have lavet den større end den størrelse stor, der er største størrelse i opskriften - men ikke desto mindre for lille til mig.

Overspringshandlinger

De her garner i forskellige kvaliteter og farver skulle, sammen med lidt flere, gerne blive til en tunikatingest til mig selv. Selv om jeg rigtig godt kan lide farverne - og jeg har strikket lavet strikkeprøver - og jeg har fundet et mønster, jeg tror vil blive godt, så kommer jeg ikke i gang.

Måske er det, fordi det mønster, jeg har fundet, strikkes oppefra og ned, og det har jeg ikke prøvet før.

"Femina-vesten"

Jeg laver overspringshandlinger. Der er god gang i babytøjet, og jeg har strikket 1½ sjal. Babytøjet er dels mine sædvanlige undertrøjer/veste i forskellige størrelser og garnkvaliteter, dels nogle små, fine trøjer.

Den opskrift, jeg plejer at bruge til undertrøjerne, kan jeg udenad, så den er god at tage med i byen og i toget, men jeg har fundet forskellige andre opskrifter, som jeg også gerne vil prøve af. En af dem har jeg allerede prøvet, og den er jeg meget tilfreds med. Jeg fandt den i Femina på nettet, linket er her.

Jeg har en del garn liggende fra en trøje til mig selv, hvor jeg skiftede garn, og det bliver efterhånden til babytøj. "Femina-vesten" er således lavet af Drops alpaca.

Den støvet turkise i den sædvanlige opskrift er strikket i Semilla Fino fra BC Garn. 

Den lidt rustikke brunmelerede er strikket i Tynn alpakka fra Du Store Alpakka. En rest fra den ikke helt vellykkede alpaca-trøje til mig selv næste vinter.

Knapperne er lærredsknapper - som det ses limegrønne, som jeg synes kvikker de brune toner noget op. Og lærredsmodellen passer til det rustikke udtryk.

Det er bare nogle af de undertrøjer, jeg har fået færdig. Den næste bliver i endnu en ny opskrift, men jeg vil nu prøve at tage mig sammen og få gang i tunikaen først.