I dag er det 25 år siden, vores første kuld killinger blev født. Vores Bitsjka fødte ikke mindre end 5 velskabte killinger. Deriblandt Ofelia, der blev Dorthes kat. Hun boede hos os hele sit godt 15½ år lange liv.
Vi syntes selv, at Ofelia var umådelig smuk.
Verdens smukkeste, sagde Dorthe.
Hun
havde en usædvanlig udstråling, som man ikke helt kan se på billeder, men der
er lidt af det på dette scannede foto af den 5 år gamle Ofelia.
Hun kunne nærmest tryllebinde én, når hun kiggede med sine grønne øjne. Som regel ser katte væk,
både når de kigger på andre katte og på mennesker, men det gjorde Ofelia ikke
altid, når hun kiggede på mennesker.
Ofelia var en klog og spændende kat. Da hun var yngre, tog vi stadig på kortere
ferier uden kattene. Så blev de passet hos min mor. Når vi kom hjem og skulle
hente kattene, syntes Ofelia helt ligeglad med os, og hun måtte som altid
proppes ind i transportkassen.
Vel hjemme syntes alt at være, som det plejede.
Men når først hun og Dorthe var gået i seng i Dorthes soveværelse, så stillede
Ofelia sig på et bord ved siden af sengen, og så fik Dorthe ellers sandheden at
vide. Mjav - mjav - mjav i lang tid fra Ofelia, der ellers som de fleste
russere ikke var meget "talende". Først når en god gang skældud var
blevet afleveret, lagde Ofelia sig tilfreds til rette på sin egen pude ved
siden af Dorthes, og så var hun parat til kæl.
Åh hvor kan jeg genkende meget af det du skriver. Sissa havde også det der blik, og alle vores kattedamer har sagt deres mening, hvis vi har været for meget væk.
SvarSlet