Bom bommelom

Den store tromme var med - og det var den lille tromme og alle de andre slagtøjsinstrumenter også, da vi i torsdags var til vores første symfonikoncert i 2012. Jeg havde et stykke tid ævlet om, at netop den koncert skulle vi da have billetter til, og så viste det sig, at det havde vi allerede. Hø!!! Heldigt vi fandt ud af det, inden vi investerede i flere billetter.

Det var åbningskoncerten ved slagtøjsfestivalen PercussionPlus, og jeg ville gerne have været til flere af koncerterne, men man kan ikke nå alt. Åbningskoncerten nåede vi altså, og det var godt!

På programmet var Kodálys charmerende Danse fra Galanta, Bartoks spændende Koncert for to klaverer, slagtøj og orkester med hele 4 solister og Carl Nielsens 6. symfoni. Altså lutter musik fra det 20. århundrede.

En af solist-paukerne brugt i Bartok-musikken på vej ud igen i en vældig fart i pausen.

Jeg var vild med både Kodály og Bartok, men for en gangs skyld kunne jeg ikke lide Carl Nielsen. Den symfoni stritter altså i lidt for mange retninger, synes jeg.

Vi har været til endnu en god koncert i februar, nemlig Jan Garbarek og The Hilliard Ensemble i Domkirken. Jeg kendte godt deres første cd sammen, Officium, i forvejen, så jeg var ikke i tvivl om, at det var spændende musik, men at det lød så fantastisk i kirkerummet, og at rummet blev brugt så meget, kom alligevel som en overraskelse. Selv om det er tidligt på året, så er jeg sikker på, at det bliver en af årets oplevelser. De skal bare komme igen, så skal jeg også nok møde op.

Levende billeder

Det er rart, at jeg har fået mere tid til at gå i biografen. Jeg har allerede været af sted 2 gange, siden jeg tiltrådte stillingen som pensionist/efterlønner.

I går så jeg sammen med Dorthe og en del af hendes familie Den bestøvlede kat. Fin tegnefilm! Det var sjovt at se, hvordan vores helt udviser korrekt katteadfærd som for eksempel at labbe mælken, der bliver serveret på saloonens bardisk, i sig med tungen. Filmen anbefales til børn og katteelskere i alle aldre.

For en uges tid siden så vi Dame, konge, es, spion. Jeg har læst alle John le Carrés Smiley-bøger, og denne er min yndlings, men det var ikke ensbetydende med, at jeg kunne huske handlingen i detaljer. Faktisk var noget af det, jeg troede, jeg kunne huske, forkert, hvis der altså ikke var lavet om på handlingen. Jeg tror snarere, at det er min hukommelse, der svigtede.

Stemningen i filmen var i hvert fald helt, som jeg husker Smiley-bøgerne, og i det hele taget nød jeg filmen meget. Jeg kan godt lide film, hvor det hele ikke bliver skåret ud i pap, men hvor det er tilladt - ja, nærmest nødvendigt - at man tænker selv. At jeg så godt kunne have brug for at se filmen en gang til, fordi jeg ikke altid tænker hurtigt nok, det må jeg tage med.

Min Valentin

er en ny taske købt på udsalg mellem jul og nytår.

Jeg holdt mig altså på indkøb af kun 2 tasker i 2011, eller faktisk kun én, for den anden - Elvis - er jeg jo blevet enig med mig selv om, er en pung. Det er da OK, synes jeg selv.

Denne røde taske er til gengæld en rigtig taske. Rimelig praktisk oven i købet. Der er også skulderrem, hvilket jeg sætter stor pris på, selv om den ikke er med på billedet. Det var dog selvfølgelig udseendet, jeg ikke kunne stå for. Skind i forskellige kvaliteter og i forskellige røde farver og som prikken over i'et er det koskind med hårene på på den ene side.

Det er italienske Gabs, hjemmehørende i selveste Firenze, der har produceret min taske. De turkise knapper er deres signatur. Jeg har set en del Gabs-tasker, men denne var den første, hvor mit navn stod på. Til min store fornøjelse havde de adskillige Gabs'er i butikken på Trapholt, og min var helt klart den bedste.

Fotogen er den dog ikke. Den ser meget bedre ud i virkeligheden. Men det er et mindre problem. Tasken har næsten ikke været af min skulder, siden jeg købte den, og jeg er stadig vildt forelsket i den.

P.S. For resten synes jeg, Valentinsdag er noget pjat, dog af den mere uskyldige slags.

Citater om katte #10

Din vidunderlige bløde pels, sort og lys,
så silkeagtig, rig, fuldstændig pragt,
som en skyet nattehimmel
belønner hånden, der kærtegner dig,
med venskabelig lykke og trøst.
Digt af Algernon Charles Swinburne

I den tyske oversættelse af den oprindelige engelske tekst er der enderim i de første linjer, men det kan jeg ikke finde ud af at få til at passe.

Killingen er fotograferet på Bornholm for nogle år siden. Faktisk tror jeg ikke, der er tale om en sort-hvid kat i digtet, men jeg synes, netop denne kat passer godt til alligevel.

Strikkekrise - måske

For et stykke tid siden købte jeg på tilbud noget Araucania Quellon. Det er et flot garn, syntes jeg, og det synes jeg stadig.

Men det er sandt for dyden ikke så let at strikke af. Jeg startede på en vest, som blev pillet op, da jeg havde strikket af 1½ nøgle. Garnet er nemlig håndfarvet. Det tror jeg ikke fandtes i min forrige strikkeperiode, så jeg var ikke opmærksom på, at der kunne være store farveforskelle fra bundt til bundt, og man faktisk burde have flere bundter i gang samtidig.

Altså blev der en meget tydelig skillelinje, da jeg startede på et nyt bundt. Det var en ommer.

Jeg fik så den ide, at jeg kunne udnytte farveforskellene i en patchworklignende jakke. Det ser også ud til at blive udmærket, men nu er der nok ikke garn nok! Jeg må strikke en eller flere af firkanterne i et ensfarvet, men matchende garn - og det har jeg ikke lige liggende, så nu skal jeg på garnjagt. Det er altså en smule op ad bakke.

Garnet er chenillegarn i en viscose/bomuld blanding, så det færdige produkt, hvis der nogen sinde bliver et færdigt produkt, burde blive lækkert at have på. Faktisk strikkede jeg også med et chenillegarn for 30-35 år siden, og det var noget værre hø, for i den trøje, jeg havde frembragt, lavede garnet løkker. Det var umuligt at fjerne dem, jeg måtte nøjes med at trække dem om på bagsiden. Indtil de kom frem igen. Jeg har læst på Ravelry, at det gør dette garn også - SUK! I et forsøg på at undgå det strikker jeg med lidt mindre pinde, end jeg ellers ville have gjort, men jeg ved da ikke, om det hjælper.

Jeg læste også en anden og meget interessant ting om garnet på Ravelry: Det er ikke ligegyldigt, hvilken ende man starter fra. Det er rigtig nok, der er helt tydeligt "start og slut" på garnet.

Jeg er spændt på, om jeg kan finde et garn, der kan bruges til, både i strikkefasthed og farve. Jeg kunne godt tænke mig kanelfarvet, men det er vist ikke så moderne lige nu. Den gullige farve bliver nok også svær at ramme, men gråt må jeg da kunne få.

Tiden

Jeg har nu været pensionist/
efterlønner i over ½ uge, og jeg har allerede mærket en forandring i min opfattelse af tiden. Da jeg gik på arbejde, orienterede jeg mig tidsmæssigt efter weekenden. I begyndelsen af arbejdsugen var der laaaang tid til weekeenden. Så begyndte jeg at forberede mig på friheden - endelig var den der - og søndag eftermiddag eller aften begyndte jeg at tænke på, at nu kom endnu en lang arbejdsuge.

Nu må tiden gerne gå langsomt hele tiden. I onsdags tænkte jeg: Juhu, det er bare onsdag, ugen er heldigvis lang endnu. Ligesom når man har ferie, hvor man ind imellem lige trækker vejret og tænker: Øj, der er næsten 2 uger tilbage af ferien. Skønt!

Billederne er taget på vores bytur i dag. Jeg er ret vild med ure, men de her er godt nok lidt større end dem, jeg plejer at kigge på. Bemærk den blå, blå himmel. Det var dog hundekoldt, faktisk så koldt, at vi jævnligt måtte ind i en butik eller ind for at fortære et eller andet for at få lidt varme.