Dorthes regnbuefarvede sjal blev færdigt for et stykke tid siden, men jeg har først fået det fotograferet nu.
Jeg er utilfreds med billedet, for sjalet er flottere i virkeligheden. Billedet yder ikke de meget lange farveforløb i Kauni-garnet fuld retfærdighed. På billedet ser sjalet stribet ud, i virkeligheden løber farverne meget langsommere over i hinanden. Farverne blev heller ikke korrekte i den skarpe vintersol; for eksempel er den blå farve mere turkis.
Det kunne mit kamera altså ikke klare. Jeg skal vist snart have gjort alvor af at få købt et nyt. For resten kunne jeg da prøve at tage et billede med mit andet kamera.
Der blev en ganske lille smule garn tilbage - lige nok til et par handsker. Der var ikke mere blåt og lilla tilbage, men det var lige meget, for der kunne alligevel ikke være blevet plads til hele farveforløbet i så lille et arbejde. Man kan næsten bedre se, hvordan farverne glider over i hinanden på dette billede.
Er de små pinde ikke sjove? De er perfekte at strikke fingre på. De lå sammen med et par nøgler strømpegarn i strikkekurven, da jeg fik den til min fødselsdag. Jeg havde aldrig set pinde i den størrelse før.
Sikken et dejligt stort sjal i skønne farver.
SvarSletHvad er det for et mønster du har brugt?
Ja, det er virkelig nogle dejlige farver.
SvarSletSjalet hedder Adelina og er designet af Mari Berge. Det er strikket fra midten foroven, så man kan bare strikke det så stort, som man vil - og har garn til.