Endnu en seniordag

som i realiteten er en omsorgsdag. Mandag aften opdagede vi "noget", som ikke plejede at være der, på Lilits mave. Tirsdag aftalte vi undersøgelse hos dyrlægen, onsdag fandt undersøgelsen sted, og torsdag fik Lilit så fjernet en mælkekirtel med noget suspekt i.

Man føler sig som en forbryder, når man om morgenen indfanger en glad og tilsyneladende helt rask kat og godt ved, at om eftermiddagen henter man en vakkelvorn og noget sølle lille Lilit hjem. Også selv om operationen i følge vores gode dyrlæge gik rigtig fint.

I dag er jeg så hjemme ved rekonvalescenten. Jeg har downloadet en krimi på MP3-afspilleren og har i lang tid siddet med hovedtelefoner på og strikket på Dorthes multifarvede sjal, mens jeg har holdt øje med, at Lilit ikke slikker sig alt for meget på maven og forsøger selv at fjerne de tråde, som hun naturligvis synes er forstyrrende fremmedelementer. Lige nu sover hun trygt, så jeg kan godt lave lidt andet.

Sjalet er sjovt at strikke i et ret enkelt hulmønster, men alligevel skal jeg det meste af tiden være opmærksom. Det bliver strikket i Kauni uldgarn. Jeg er glad for at få afprøvet den slags hulmønstrede sjaler, for jeg har opskrift og garn til to andre.

Krimien er Rosa af Jonathan Rabb. Det er en historisk krimi, der foregår i 1919 i Berlin. Rosa er Rosa Luxemburg. Der er både tids- og lokalkolorit i bogen, og jeg blev fanget ind med det samme, men er endnu ikke kommet så langt. Det er det værste ved lydbøger - det går så langsomt. Det er meget hurtigere at læse selv, men så kan jeg altså ikke strikke hulmønstrede sjaler samtidig.

Lilit fotograferede jeg den dag, hun havde været til undersøgelse. Glad for at være hjemme igen og heldigvis helt uvidende om, at dagen efter skulle det blive endnu værre. Tænk at hun stadig er glad for mig, selv om jeg to dage i træk har kørt hende til dyrlæge.