En forladt lille slange

Lørdag havde vi en skøn slappe-af dag i byen med en af vores venner. Vi blev jo begavet med lækkert efterårsvejr.

Vi var lige forbi Schweizer- bageriet, inden vi kørte ned på fiskerihavnen, hvor vi kiggede på fisk og smagte på Fiskehusets og Restaurant Et's bouillabaisse. Den smagte af mere, og nu har vi bestilt bord til deres fælles bouillabaisse-aften senere på måneden.

Jeg havde for første gang min nye pytonslangeskinds-armring på, men da vi senere kørte ind i et parkeringshus, var den ikke på armen mere. Øv, altså! Tilbage til bageriet for at høre, om slangen var der, men det var den ikke, så vi vendte tilbage til dagens improvisationer, som kom til at byde på frokost, besøg på Kvindemuseet og på madmessen i Ridehuset, hvor vi blev smidt ud kl. 17.

Inden vi tog hjem, vendte vi lige fiskerihavnen for at se, om der skulle ligge en forladt lille slange der, og hurra - det gjorde der! Dorthe fandt den, vi andre var vadet lige forbi den uden at se den - også selv om vi faktisk kiggede efter den.

Den har kun få og små spor efter udflugten, som til alt held endte lykkeligt.

I dag har jeg udnævnt Dorthe til officiel tingfinder. Da bortkom jeg gudbedredet mig nøglepung på en fuldstændig uforklarlig måde. Det tog MEGET lang tid at finde den, og faktisk havde vi opgivet håbet og forberedt os på, at vores låse skulle skiftes ud, da Dorthe fandt den i en af havens storkenæb.

Jeg plejer altså at kunne passe på mine ting - gad vide om det er alderen, der trykker???