En bloddryppende affære

Netop nu er jeg ved (bl.a.) at læse Det stockholmske blodbad af Lars Ericson Wolke, der er svensk professor i historie.

Da jeg var barn, havde vi til min store fornøjelse danmarkshistorie i skolen, og "historierne" om Kristian II var noget af det bedste - ikke mindst var det stockholmske blodbad både gyseligt og uforståeligt.

Jeg synes stadig, det er en mærkværdig og på sin vis fascinerende begivenhed. Hvad var det, der udløste blodbadet? Almindelig magtbrynde? Eller en naiv tro på, at hvis tilstrækkeligt mange modstandere blev aflivet, så ville modstanden forsvinde? Hævn? Eller noget helt andet?

Jeg er ikke kommet så langt i bogen, at jeg har fået forfatterens
bud på netop det, men jeg er kommet så langt, at jeg bliver voldsomt irriteret af, at den er skrevet i et så dårligt sprog. Sproget er sobert og nøgternt, og det er fint i en fagbog, men der er næsten udelukkende brugt hovedsætninger, og ca. hver tredje begynder med enten "og" eller "men". Det giver et meget kedeligt sprog, og på trods af at jeg synes, bogen er vældig interessant, kan jeg næsten ikke abstrahere fra det.

Jeg har en mistanke om, at oversætteren ikke er helt uskyldig, og det er lige ved, jeg har lyst til at læse bogen på svensk i stedet. Billedet er i hvert fald hentet fra den svenske udgave - meget flottere end den danske forside efter min mening.