Sider

torsdag den 21. maj 2009

Ingen vår som en maj i vort land

Jeg er helt enig med Drachmann i "Se, det summer af sol over engen". Maj er fantastisk her i landet!

På fridagen i dag gik vi bl.a. tur omkring Moesgård. Fuglene kvidrene helt vildt, og der duftede så skønt - vist mest af skovmærker.

Vi havde ikke travlt, kiggede på både enge og skove og blomster. Tog billeder af nogle af de blomster, vi ikke kendte, så vi kunne gå hjem og finde dem i floraen, men med en enkelt gik det galt. Jeg regnede med, det ville være nok med selve blomsten, men jeg burde have haft bladene med, så er der nogen der kan hjælpe: Hvad er det her for en fætter? Den er sart lyslilla, og stod på en fugtig eng.

Jeg har et kvalificeret gæt, men er ikke sikker, så hjælp er mere end velkommen!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar